Handicapforhold

Der er nem adgang og mange tilbud for handicappede på både biblioteket og KulturØen

KulturØen
Biblioteket på KulturØen og hele KulturØen er indrettet handicapvenligt. Der er nemme adgangs- og parkeringsforhold med tre særlige parkeringspladser til handicappede. Biblioteket er i to etager, med elevator mellem første og anden etage. Elevatoren har skiltning med blindskrift. 

Der er også elevator til Middelfartsalen på 2. etage og let adgang for kørestole.

Der er handicaptoilet på alle etager.

Ejby, Nørre Aaby og Strib
Alle tre biblioteker er i ét plan. Der er nem adgang til bygningerne. Der er mange parkeringspladser tæt på bibliotekerne.

Få hjælp
Personalet hjælper gerne med at finde materialer og låne. På alle biblioteker er der selvbetjening, som er handicapvenlig, men spørg gerne om hjælp i den betjente åbningstid. 

Hjemmesiden
Det er målet, at såvel hjemmeside som biblioteksbase skal være handicapvenlig. Vi følger de standarder der er på området. Brug evt. et oplæsningsprogram.
> Adgang for alle

Synshandicap
Biblioteket har mange materialer specielt beregnet til blinde eller synshandicappede. Der er bøger med særlig stor skrift og både romaner og fagbøger som lydbøger, der også kan hentes via nettet.

Læsehandicap
Der er mange bøger til ordblinde og andre læsehandicappede. Både til børn og voksne. Spørg i afdelingerne

Udbringning
Personer bosiddende i Middelfart Kommune, der ikke selv er i stand til at komme på biblioteket på grund af sygdom eller handicap, har mulighed for at blive tilmeldt "Bogen kommer"-ordningen
> Bogen kommer

Spørg
Spørg biblioteket om tilbud til handicappede
> Spørg biblioteket