Få it-vejledning til din virksomhed eller forening på biblioteket

Bibliotekerne tilbyder vejledning til de virksomheder og foreninger, som oplever udfordringer med digital selvbetjening.

Som virksomhed eller forening skal man være klar til at foretage digital selvbetjening, eksempelvis ved at bruge NemID og anvende sin digitale postkasse. Virksomheden kan også få brug for at kunne starte og ændre sine oplysninger på CVR, eller få hjælp til, hvor man indberetter moms eller søger om refusion for sygedagpenge.

Selvbetjeningen foregår via Virk, som er den centrale platform for virksomhedernes digitale selvbetjening og indeholder selvbetjeningsløsninger fra det offentlige. Har man svært ved at navigere i det digitale univers, er der hjælp at hente hos it-vejlederne på Middelfart Kultur & Bibliotek.

Bibliotekerne har tilbudt it-vejledning af virksomheder og foreninger siden 2013. 

Har du en virksomhed eller forening og har du brug for hjælp til at blive klogere på Virk og digital selvbetjening kan du kontakte Bente Kristensen eller Benjamin Fritz-Jensen på tlf. 88 88 52 10 og aftale en tid. Vejledningen er gratis.

> Hvad kan du få hjælp til på biblioteket?