Marias Klumme

Bibliotekets litteraturformidler Maria Guldager Rasmussen læser en del og funderer ikke mindre. Følg hendes litterære spor og tanker.

2020:06

Mere eller mindre?
Forleden bladrede jeg lidt skødesløst i en notesbog, jeg har haft i nogle år. Nu ved jeg ikke, om I, kære læsere, også gør brug af den slags gammeldags metoder, når I gerne vil nedfælde et eller andet, der er værd at huske, men hvis I gør, vil I vide, at der kan gemme sig guld mellem siderne i sådan en bog. Det viste sig også at være tilfældet her. På en side, der i øvrigt ellers var blank, havde jeg med hastig skrift nedfældet følgende: ’Guldkorn fra ”Gå glip”: Gør mindre – men gør det grundigere. (Harry Wolcott)’

Selvom jeg ikke kan huske at have skrevet det ned, er jeg klar over, at ”Gå glip” er en bog af Svend Brinkmann, som jeg læste for et par år siden (ifølge en anden notesbog, som jeg også opererer med.) Og i ”Gå glip” må jeg så være faldet over ovenstående citat, som Brinkmann tilsyneladende har fra en vis Harry Wolcott. Efter en hurtig Google-søgning viser han sig at være (nu afdød) professor i antropologi – og altså ophavsmand til livs-mottoet ’Do less, more thoroughly’.
> Reserver Gå glip eller lån på eReolen (kun ebog)

Da jeg læste bogen og fandt citatet i 2018, har det helt klart tiltalt mig, fordi jeg tænkte, det nok var noget, jeg kunne forestille mig at gøre mere af. Eller… jeg mener… ’mindre’ af. Eller… Ved I, hvad jeg mener? Jeg ville gerne gøre mindre noget mere, sådan at det mindre jeg gjorde, kunne blive gjort mere grundigt. Jeg tror, I er med.

Kender jeg mig selv ret (men det gør man sjældent), har jeg sikkert hurtigt glemt Wolcotts kloge ord igen, da jeg først havde skrevet dem ned. I hvert fald vil jeg tro, at jeg hovedløst fortsatte med at gøre dét, vi her for nemheds skyld bare kan kalde ’så-meget-som-muligt.’ Det er jo, ser det ud til, sådan, mange af os gebærder os i tilværelsen: Jo mere jeg når, jo bedre må det pr. definition være. Bullshit! Gad egentlig vide, om det ikke er lige omvendt?

Den allestedsnærværende Corona har ikke desto mindre formået at gøre Wolcotts bonmot til en realitet. I hvert fald for nogle af os. Vi har kunnet meget mindre end normalt, og jeg har efterhånden ikke tal på, hvor meget jeg – for nu at henholde mig til Brinkmanns bog – er gået glip af. Store og små arrangementer og tiltag er blevet strøget af min kalender, hvorved der altså er blevet rum til at gøre mindre mere, men altså grundigere. Og helt ubevidst er det det, jeg har gjort.

Fordi jeg ikke har skullet flintre og fare rundt enten på arbejde eller i fritiden, har det været muligt at gøre dét, jeg nu har gjort langt mere opmærksomt. Eller grundigt, om man vil. Og jeg er blevet overbevist om dét, jeg i forvejen havde en mistanke om: Det er ikke en kvalitet i sig selv at nå en hel masse. Det er en kvalitet at gøre sig umage med det, man gør. Dén åbenbaring skulle gerne blive hængende – også når Corona-tågen er lettet. Mind mig lige om det, hvis jeg skulle glemme det. I skyndingen. 

> Læs Marias tidligere klummer

Materiale
Reservér
  • Bog

Gå glip : om begrænsningens kunst i en grænseløs tid

Af Svend Brinkmann (2017)
Læs mere