Marias Klumme

Bibliotekets litteraturformidler Maria Guldager Rasmussen læser en del og funderer ikke mindre. Følg hendes litterære spor og tanker.

2022:06

Forsvar for mørket

Denne klumme er forfattet den 24. juni, også kendt som Skt. Hans Dag. Det vil jo så sige, at det i går var Skt. Hans Aften, hvor man rundt omkring i det danske sommerland brændte bål og nød den lune og lyse sommeraften – som åbenbart er noget, der tiltaler de fleste. Altså, det der med de lyse sommeraftener. Og nu ved vi jo, at dagene igen bliver kortere (læs: der bliver færre af de lyse timer – et døgn er så vidt vides stadig 24 timer). Selv lærte jeg følgende sang i skolen, som altid rinder mig i hu, når vi når Skt. Hans: 

Januar og februar og marts, april og maj. Først i juni kooooommer søndenvind og sooooommer. Fra Skt. Hans går dagene igen den korte vej.

Noget sagde mig allerede den gang i de små klasser, at mange nærmest beklagede, at dagene her fra Skt. Hans blev kortere. Og allerede den gang undrede det mig. Hvad har mørket egentlig gjort, siden det sådan er noget, der skal ses ned på og ligefrem overvindes? ”Lyset jager mørket på flugt”, siger man, og udtrykket ”lysere tider” skal ikke kun forstås bogstaveligt, men også som om, at ”lys” pr. definition er lig med ”god”. I don´t get it!

Bevares – sommer og lys kan da noget. Men at lyset ligefrem skulle være noget, man hepper på, og mørket dermed noget man forsager, det begriber jeg simpelthen ikke. Jeg er ikke vild med varme, som ofte naturligt følger med solens virke, og jeg bliver rastløs af de der lange sommerdage og ditto nætter, som mange andre lovpriser. Og derfor er det med både ro og lettelse, at jeg synger linjen i ovenstående sang: Fra Skt. Hans går dagene igen den korte vej. Heldigvis, må jeg for egen regning tilføje.

I mine overvejelser omkring hvorfor fa…. sommer, sol og lys er så populære her til lands, er jeg kommet til at tænke på en fremragende historiebog, jeg læste for nogle år siden. Den hedder ’Nattens gerninger’, og historikerne Ulrik Langen og Poul Duedahl står bag. Heri kan man bl.a. læse om, hvordan natten, før det elektriske lys blev allemandseje, nærmest var ensbetydende med lovløshed. Så snart solen gik ned, kunne det være decideret farligt at færdes udenfor hjemmet, og med dét in mente giver det selvsagt god mening, at de lyse timer var mere trygge – ligesom man også havde lys til at foretage sig noget, mens man, når det blev mørkt, ikke kunne se at lave noget som helst.
> Lån 'Nattens gerninger'

I dag findes natten på dén måde slet ikke længere. Lyset kan bogstaveligt talt, som jeg også var inde på før, fortrænge mørket, hvorved også de mørke timer blive aktuelle, hvis man vil udrette noget. Og af den grund bliver det mig endnu mere uforståeligt, at mørket skulle være så stygt og lyset sådan en velsignelse. Og det er naturligvis ikke fordi, jeg kunne tænke mig, at det var mørkt døgnet og året rundt. Men jeg kunne så afgjort heller ikke tænke mig, at det var lyst 24/7!!!

Derfor: Som tilhænger af efteråret (total yndlingsårstid!), de korte dage og lange, mørke aftener, må jeg slå til lyd for, at man justerer sine grove udtalelser omkring mørket, som bare skal trynes og holdes nede af det dominerende og påtrængende lys. 
Og med disse ord: God sommer! Trods alt.

> Læs Marias tidligere klummer

: Nattens gerninger
  • Bog

Nattens gerninger

(2015)
Forskellige aspekter af nattelivet i Danmark fra 1500-1900. Rigt illustreret med malerier fra perioden
Læs mere
  • Bog

Nattens gerninger

(2015)