multicolored hallway

6 gode bøger: Nyt sted, nye tanker

11.07.23
Et ophold i nye omgivelser kan få tankerne på andre veje og måske føre livet i en ny retning.

Hovedpersonerne i disse seks bøger er alle på vej til et skift og reflekterer over livet på et nyt sted og i mødet med nye mennesker. Opdag en verden af refleksioner, der vil give dig inspiration til at åbne sindet for nye perspektiver.

Om du faktisk er på farten, eller blot ønsker at drømme dig væk, vil disse fortællinger tage dig med på både indre og ydre rejser. Litteraturen fører dig nye steder hen helt uden billet til en fremmed destination. Grib en af disse bøger og lad rejsen begynde!

 

Fast ejendom af Deborah Levy

Den modne forfatter tager livtag med den tomme rede og en længsel efter fast ejendom i tredje og sidste bind af sin unikke erindringstrilogi.

> Læs anmeldelse af 'Fast ejendom' hos Litteratursiden

 

Citronbjerget af Eva Tind

Eva Tind udforsker det ukendte og fremmedheden i sin smukke tour-de-force i ophav og tilhør.

> Læs anmeldelse af 'Citronbjerget' hos Litteratursiden

 

Djævlegrebet af Lina Wolff

Grum psykologisk thriller udforsker dæmonerne i et voldeligt parforhold i litterær lækkerbisken for den kræsne læser.

> Læs anmeldelse af 'Djævlegrebet' hos Litteratursiden

 

Eden af Audur Ava Olafsdottir

Auður Ava Ólafsdóttir har med sit charmerende, håbefulde univers og florlette sprog skrevet en roman, der lyser og lever i hænderne på læseren.

> Læs anmeldelse af 'Eden' hos Litteratursiden

 

Rejse med let bagage af Tove Jansson

Novellerne smager af søde sommerfrugter og fremmede himmelstrøg med en bismag af mørke. Historierne er umiskendeligt Janssonske med en vidunderlig humor og alvorlige dybder.

> Læs anmeldelse af 'Rejse med let bagage' hos Litteratursiden

 

Det andet sted af Rachel Cusk

En voldsomt klog og kompleks bog om at jagte sandheden og om konsekvensen ved at lade viljen få virkelighed og fiktion til at kollidere.

> Læs anmeldelse af 'Det andet sted' hos Litteratursiden

Læs flere anbefalinger på Litteratursiden.