Lektørudtalelse

Forfatter: Anette Brinkløv Liebmann

Kort om bogen

Med vid og humor fortæller Lise Nørgaard om sin opvækst i Roskilde og livet i journalistikkens tjeneste. Et gennemarbejder portræt af skaberen af Matador, for alle der holder af at læse om en af det 20 århundredes store personligheder i underholdningsbranchen

Beskrivelse

Biografi i to dele om Lise Nørgaards opvækst, liv og karrieren som journalist. "Kun en pige" indeholder mange af de små anekdoter fra barndommen, har været inspiration for episoder i tv-serien Matador og vil derfor kunne genkendes under læsningen. I "De sendte en dame" bliver læseren inviteret ind i journalistens verden, og forfatteren fortæller om mange af karrierens store oplevelser på godt og ondt. Bøgerne indeholder fotos fra både arbejds- og privatliv

Vurdering

Veloplagt, humoristisk og informativ biografi om Lise Nørregårds liv. Bøgerne er skrevet i et let, flydende sprog og beskriver et liv der ikke fornægter de strikse regler fra opvæksten i Roskildes bedre borgerskab. Det er et velskrevet og personligt portræt af kvinden bag Matador

Andre bøger om samme emne

Et genoptryk af tidligere udgaver, hvor eneste ændringer er forsidebillederne. Bøgerne slutter i 1993, men i anledning af Lise Nørgaards 100 års fødselsdag i 2017 er Lise Nørgaard udkommet. Interviewbogen Fruen kommer i dag er også interessant læsning