Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Spændende erhvervshistorik til dig som gerne læser om Danmarks største firmaers historie. Supplerende materiale fx til en handelsskoleopgave

Beskrivelse

Novo Nordisk er Skandinaviens mest værdifulde selskab. Denne uafhængige fortælling er historien om firmaet Nordisk Insulinlaboratorium som begynder i 1923, da nobelpristageren August Krogh vender tilbage til Danmark fra Canada med opskriften på insulin. I det oprindelige firma arbejder også brødrene Harald og Thorvald Pedersen. Efter en fyring stifter brødrene i 1924 det konkurrerende selskab Novo. Og det er starten på en årtier lang rivalisering som først stopper i 1989, hvor firmaerne sammenlægges til det nuværende Novo Nordisk. Bogen fortæller også historien om, hvordan daværende direktør Mads Øvlisen ændrer den familieejede virksomhed til et børsnoteret selskab og samtidig beholder de oprindelige humanistiske værdier i virksomheden. En anden hovedfigur er den senere direktør Lars Rebien Sørensen som globaliserede virksomheden og i 2015 og 2016 blev udnævnt til verdens bedste CEO af Harvard Business Review. Bogen bygger på research og interviews med nøglepersoner omkring virksomheden. Hanne Sindbæk har fx også skrevet Tyren, bjørnen og banken

Vurdering

Medrivende og velskrevet erhvervshistorie med mange og nuancerede vinkler på Novo Nordisk

Andre bøger om samme emne

En anden bog er fx den mindre omfattende Novo Nordisk - samfundsansvar som vindermodel