Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Finurlig og overdådig historisk roman om tennis, politik og kunst i 1500-tallet. For læsere som ønsker en anderledes historisk roman

Beskrivelse

En historisk roman som finder sted i 1500-tallet. Den røde tråd er den drabelige tenniskamp imellem lombarden og spanieren, hvor vi undervejs i romanen følger kampen. De andre kapitler spænder bredt og omhandler bl.a. fortællingen om tennisboldene lavet af hår fra Anne Boleyn, som benyttes til den drabelige tenniskamp. Hun lader sig barbere skaldet, inden hun bliver halshugget. Derudover er der kapitler om tennisregler, Hernan Cortes, halshugning og mailkorrespondance imellem forfatteren og dennes forlægger. Romanen inddrager rigtige fakta og biografier af historisk berømte personer undervejs

Vurdering

En meget særlig læseoplevelse som vil berige og åbne nye horisonter. Underholdende fra første til sidste side

Andre bøger om samme emne

Romanen er så særegen og fantastisk i sin opbygning, genre og fortælling, at det er særdeles svært at pege på en lignende roman