Lektørudtalelse

Denne nyoversættelse bygger på forfatterens forsvundne og først i 1973 genopdukkede franske originalmanuskript, det såkaldte Oslomanuskript. En revideret udgave fra 1895 er forlæg for dehidtidige danske og svenske oversættelser, hvori en lang række korte, men dristige scener, ofte af erotisk karakter, er udeladt. Sproget i Oslomanuskriptet er også dristigere og mere markant, ogslutningen i de to versioner er afgørende forskellig. I G. Loisiers rev. forlæg (jfr. henholdsvis Sv. Langes og J. Landqvists oversættelser i A.S.: Værker, bd. 4, Kbh. 1923 og Skrifter, bd. 8, Sth.1946) udmunder bogen i hovedpersonens følelse af frihed efter hævnens fuldbyrdelse, men sluttonen i Oslomanuskriptet er dennes bitterhed og længsel efter døden som skæbnens fuldbyrdelse. - EvaBendix' oversættelse adskiller sig kraftigt fra Sv. Langes ret frie, men kun delvis forældede oversættelse, men ligger tæt op ad Hans Levanders nyoversættelse af Oslomanuskriptet (Sth. 1976). Hunhar udeladt dennes noter, menforsynet bogen med efterskrift, ligesom hun modsat Sv. Lange har medtaget Strindbergs forord og indledning. - Trods den ikke altid lige mundrette oversættelse ogenkelte misforståelser (?) et standardværk, som takket være TV-serien af samme navn skulle have gode chancer for at nå et bredt publikum. Større biblioteker bør købe såvel den danske som densvenske oversættelse, telse