Lektørudtalelse

Den sidste aften foregår i perioden omkring 1. verdenskrig og Milli er blevet midaldrende bedstemor. Erotikken er for hende stadig den drivende kraft, men hendes alder - synes hun - stillersig i vejen for den selvudfoldelse, hun går ind for, men hvis omkostninger, hun har et vågent øje for. Hun gifter sig med sin elsker fra ungdommen, men forholdet er ikke lykkeligt, og hun kan ikketilpasse sig det bourgoisi-liv, hun lever. Bogen slutter med en bittersød beskrivelse af et ferieophold i Norge, hvor hun og hendes veninde forelsker sig i den samme meget yngre mand.AgnesHenningsens styrke er hendes sans for det psykologiske spil mellem folk. Hun er afslørende ærlig, morsom, overraskende. Den individualistisk, radikalt handlende Milli er ikke nogen tidstypiskfigur. Men hun er forfriskende at læse om. Hendes kvinde-kernefamilie-kærlighedsproblemer er skildret med en synsvinkel, man også kan vælge i dag. Man bærer over med handlingsmønstret, bøgerne erpræget af "heldige" møder og sinesteder nærmende sig triviallitteraturløsninger, da de har så mange andre kvaliteter. Der er ikke grund til at tvivle om at de vil blive populær læsning. Engenudgivelse af Agnes Henningsens erindringer ville også være velkommen