Bog og te
Bog og te

Forlagsaften

10.11.20
Middelfart Kultur & Bibliotek sætter spot på nogle af de mindre forlag og deres bøger, som er af høj kvalitet, men ofte drukner i mængden af udgivelser. Kom og mød fire små, dygtige forlag.

Litteraturen har gode kår for tiden. Efteråret bugner af spændende bogudgivelser, og da Covid-19-situtionen lægger op til at holde sig mere hjemme, er der måske også ekstra god tid til at læse netop i år. Men hvad skal man kaste sig over? Hvis du trænger til at høre lidt om de gode bøger, som ikke altid får mest opmærksomhed, da de udkommer på de mindre og ukendte forlag, har du chancen nu. Torsdag den 26. november er der nemlig Forlagsaften i Middelfartsalen på KulturØen, og her kan du møde fire dygtige, små forlag, som udgiver rigtig gode bøger. Og måske kan du få købt et par julegaver i samme ombæring.

Fire fremragende forlag
De fire forlag, der alle lægger vejen forbi KulturØen er:

•    Forlaget Grif
•    Forlaget Olga
•    Forlaget Ekbátana

Forlagene vil fortælle lidt om dem selv og selvfølgelig præsentere et udvalg af de mange gode bøger, de udgiver. Samtidig vil der også være mulighed for at købe nogle af bøgerne, så måske får du købt et par fine julegaver med hjem. Eller en god bog til dig selv. Forlaget Olga har forfatteren Thomas Kaarsted med. Han har skrevet “Steder tiden har glemt” – en spændingsroman, hvis geografiske ramme er Fyn. Thomas vil deltage i forlagets bogpræsentation.

Bogtips og sandwich 
Forlagsaftenen i Middelfartsalen på KulturØen torsdag den 26. november er fra kl. 17.00 til 19.00, og vi spiser sandwich undervejs. Billet til Forlagsaftenen koster 60 kr. Billetprisen inkluderer en sandwich, vand, kaffe/te og lidt sødt.

> Køb billet

OBS. Forlaget Bobo kommer desværre ikke alligevel som tidligere annonceret.

Vi følger naturligvis sundhedsmyndighedernes aktuelle retningslinjer i.f.t. Covid-19-situationen.