Overlagt mord
Tilbage i 2016 (kan jeg se i mit klummearkiv) skrev jeg klummen ’Nød lærer nøgen kvinde at bruge bøger’, som blev publiceret her på sitet. I bemeldte klumme havde en affære omkring mit toilet, min vicevært og en engelsk klassiker foranlediget, at jeg causerede over brugen af bøger som fysiske elementer. Og bl.a. kunne jeg allerede dengang oplyse, at meget tydede på, at bøger ikke sjældent blev anvendt som insektfangere. Min erfaring omkring dette var dog begrænset til, at jeg blot var stødt på insekt-lig i biblioteksbøgerne og deraf måtte udlede, at folk havde klasket bogen sammen om et insekt. Men forleden blev jeg (som man af og til bliver) indhentet af fortiden, idet jeg pludselig befandt mig i en situation, hvor det stod mig klart, at der kun var ét at gøre: Klemme livet ud af et lille væsen – med en bog.
Der skete følgende: Under indtagelsen af dagens første måltid sidder min datter og jeg ved spisebordet. Og mellem os (ca. i hovedhøjde, hvis man står op og er i omegnen af 170 cm høj) hang der en edderkop i sit spind. Hvor den kom fra, aner ingen, og det er jo netop det lumske og luskede ved edderkopper: De er der bare lige pludselig! Men det er vel også for meget forlangt, at den slags enten ringer i forvejen eller lige rømmer sig, inden de træder ind i lokalet.
Nå, men dér hang den, og det skulle den aldrig have gjort, da lige præcis edderkopper er decideret uvelkomne i vores hjem. Hvad der måtte være at sige af positive ting om edderkopper og deres egenskaber, preller fuldkommen af på mig. Jeg er nådesløs, og tågesnakken om, at ’den-er-mere-bange-for-dig-end-du-er-for-den’ vil jeg mene er det rene nonsens. Hvis dén edderkop skulle forestille at være bange for mennesker, hvorfor fa…. vælger den så at hænge sig (gid det var såvel!) i sit spind lige over vores spisebord?!! Begavede er de i hvert fald ikke, så.
Som den opmærksomme læser nok er nået frem til, måtte kræet ombringes og dét i en vis fart. Og eftersom den befandt sig i luften, og ikke havde været så venlig at anbringe sig midt på gulvet, så jeg bare kunne have trådt på den, måtte jeg tage andre metoder i brug. Desuden skulle der jo tænkes lidt hurtigt, da edderkopper meget ofte er, hvad man kan kalde ’hurtige i vendingen’. Jeg snappede derfor den først-for-liggende bog, som viste sig at være en lille, slank sag, der hedder ’Den dag Bitte blev bæredygtig’. Med et klap, der var et symfoniorkester værdigt, fik jeg lukket bogen om den otte-benede.
> Lån 'Den dag Bitte blev bæredygtig'
Og nu skulle man så tro, at sagen var afgjort, men her er det vigtigt at huske, at edderkopper har sådan en uklædelig evne til at gøre sig helt små, men alligevel være i live. Jeg tog ingen chancer, men bar bogen med edderkoppen ud i køkkenet, lagde den på køkkenbordet, hvorefter jeg greb min kagerulle og rullede hårdt og hurtigt hen over bogen. Det var meget tilfredsstillende. Og på side 51 fandt jeg efterfølgende verdens hidtil fladeste edderkop.
OBS: Jeg vil råde til, at skulle man få lyst til og mulighed for at gøre mig kunsten efter, bør man afgjort benytte en privat bog – og ikke én, man har lånt (af nogen eller på biblioteket.)
OBS-OBS: Ingen dyr eller børn led overlast under tilblivelsen af denne klumme. Eller… i hvert fald ingen større dyr. Og edderkoppen mærkede med garanti ikke det fjerneste.