Hva' gi'r du?

Marias Klumme 2015:06

Passer det, at man kun skal give gaver, man også selv ville være blevet glad for? Det er der nogle, der siger. Men mellem os sagt: Er det ikke noget sludder? Min mor ønsker sig en Lyngby-vase, som jeg personligt aldrig ville sætte pris på. Betyder det så, at hun ikke kan få den vase af mig, men må vente på at få den af én som deler hendes smag indenfor interiør? Og min datter vil gerne ha´ en basketball – men ingen andre end hun har interesse i dén, så den får hun altså ikke, hvis vi vælger at handle ud fra ovenstående princip om kun at give gaver, vi selv ville blive glade for.

Lad os vedtage, at folk skal have, hvad de ønsker sig – også selvom man som giver ikke kan se det sagliggørende i et slips, en brødrister eller ”Fifty Shades of Grey”. Øh… eller: Og dog. Her går grænsen, kan jeg mærke. Jeg vil hjertens gerne købe sportsudstyr og nipsgenstande, som jeg ikke selv vil hverken eje eller have, men hånden på omtalte hjerte: Jeg tror faktisk, jeg ville have svært ved at købe og forære en bog væk, som jeg selv syntes var noget makværk.

Når dét så er sagt, kan mine nærmeste se frem til at blive begavet med følgende bøger i år:

Min datter, som helst læser bøger, man dør af grin over: ”Karmaboy - kometen og den onde numsekløe” af Jacob Riising. Hun har faktisk allerede læst den – og sagt god for den.
> Lån Karmaboy

Min mor, som sætter pris på morskab og fiffige formuleringer: ”Frøken Klokken” af Gitte Broeng. Kort, sjov og velskrevet. What´s not to like?
> Lån Frøken Klokken

Min far, som læser meget og bredt: ”Afgrunden” af Kim Leine. En barsk historie, men Leine skriver jo, så englene synger. Særligt på denne tid af året.
> Lån Afgrunden

Min bror, som er musiker: ”Rock'n'roll-myter: de sande historier bag de mest berygtede legender”. Ja, man tror, det er løgn – og det er det nok også.
> Lån Rock'n'Roll-myter

Min travle veninde: ”Det sker når du hviler” af Tomas Sjödin. Vi undervurderer hvilen. Måske julen og denne bog kan gøre noget ved det.
> Lån Det sker når du hviler

> Retur til Marias Klumme-arkiv