La Bohéme
Musikbibliotekar Dorte Søndergaard laver en pædagogisk gennemgang af de operaer, der bliver vist i Panorama-Biografen på KulturØen.
Giacomo Puccini (1858-1924)
Puccinifamilien var i mange generationer musikere, hovedsageligt inden for kirkemusik. Også Giacomo startede sin karriere som organist og komponist af kirkemusik, men blev efter at have set "Aida" i 1878 overbevist om, at det var operaer, han skulle skrive. Hans første to operaer blev ikke de store succeser, men med "Manon Lescaut" (1893) kom hans gennembrud som tidens store italienske operakomponist. Han havde her valgt et mere realistisk og naturalistisk miljø, hvor handlingen er om almindelige mennesker. Fulde af følelser, lidelser og voldsomme begivenheder. Meget italiensk med stor lidenskab.
Musikken er smægtende og med en lyrisk tone som noget helt specielt. Også i hans senere operaer er musikken et hav af raffinerede og pragtfulde orkesterklange og virtuose, underskønne sangstemmer. Han er komponisten bag de andre store operaer "Tosca", "Madame Butterfly" og "Turandot".
Om operaen
Operaen bygger på romanen "Scènes de la vie de bohème” af Henri Murgers. La Bohéme var det første resultat af samarbejdet mellem Puccini, Illica og Giacosa. Illica udarbejdede scenariet, Giacosa lavede teksten til lyrik og Puccini naturligvis musikken. Puccini havde dog også afgørende medindflydelse på tekstens udformning. Samtidig med at Puccinis hold arbejdede på operaen, var også komponisten Leoncavallos i gang med en opera over samme roman. Hvilket naturligvis førte til en del stridigheder. Puccini blev først færdig, og det er da også hans opera, som har vundet størst popularitet.
Personer
Mimi, syerske - sopran
Rodolfo, digter - tenor
Marcello, maler - baryton
Schaunard, musiker - baryton
Colline, filosof - bas
Benoit, husvært - bas
Musetta - sopran
Alcindoro - bas
Handling
1. akt: Rodolfo og Marcello fryser i deres kolde taglejlighed. Rodolfo er begyndt at fyre op med manuskriptet til sit nyeste drama, da vennen Schaunard dukker op med både mad, brænde og penge. Vennerne beslutter at gå hen på Café Momus for at fejre juleaften. De bliver afbrudt af husværten Benoit, som kræver huslejen betalt. De drikker ham fuld, så han begynder at prale med sine kærlighedseventyr, og det bruger de som begrundelse for at smide ham ud. Da vennerne går på cafeen, bliver Rodolfo tilbage for at skrive på en artikel. Det banker på døren. Syersken Mimi vil frygtelig gerne have tændt sit stearinlys, der er gået ud. Rodolfo betages af hendes sarte skønhed og forskrækkes af hendes voldsomme hosteanfald. Et vindstød blæser alle stearinlysene ud, og i mørket leder de efter Mimis nøgle, som hun har tabt. Rodolfo finder den, men gemmer den. I mørket fortæller de hinanden om deres liv. Fra gaden kalder Rodolfos venner på ham, og han overtaler Mimi til at gå med på cafeen.
2. akt: Foran cafeen er der liv og glade dage. Rodolfo køber en lille lyserød kyse som gave til Mimi. Mens de alle sidder og spiser, kommer Marcellos tidligere kæreste Musetta, med sin ældre elsker. Hun er dog stadig forelsket i Marcello og forsøger at vække hans opmærksomhed. Musetta får sendt sin elsker i byen med et påskud, og da han vender tilbage, er det kun til regningen for begge borde.
3. akt: Nogle uger senere har Rodolfo og Mimi slået op. Foran værtshuset, hvor Marcello arbejder, overhører Mimi Rodolfo forklare Marcello, at da Mimi har fået tuberkulose, kan hun ikke blive hos ham på det fugtige tagkammer. Det var derfor, han valgte at slå op med hende. Et heftigt hosteanfald røber Mimi, og de to elskende synger sammen om deres kærlighed. Mimi tager en bevæget afsked med ham, da hun ved, at hun er dødssyg.
4. akt: Rodolfo og Marcello er igen i taglejligheden, de får sammen med vennerne oparbejdet en kunstig, oprømt stemning. De afbrydes, da Musetta dukker op med den dødssyge Mimi. Alle andre går efter hjælp, mens de to elskende bliver alene tilbage. Musetta kommer tilbage med en muffe som Mimi tror er en gave fra Rodolfo og bliver lykkelig. Mens hun varmer sine iskolde hænder, sover hun stille ind.