Om tilfælde og overvejelser
Som massivt og indædt læsende står man – dagligt, vil jeg sige – overfor både ulidelige og opslidende valg, der på en dårlig dag kan føre til deprimerende tanker om, hvor kort livet i grunden er, når man ser det i lyset af alle de bøger, der findes. Dette er IKKE en tankerække, jeg vil opfodre til at lade sig opsluge af. Og for lige at lade det være sagt én gang for alle: Hvis du er optaget af litteratur, er du også nødt til først som sidst at leve med det åg, at du ALDRIG kommer bare så meget som i nærheden af at læse alt det, du dybest set gerne ville. Dét er et faktum, og det leder mig let og elegant videre til det spørgsmål, som denne klumme vil tage sit udgangspunkt i: Hvordan vælger man så hvilke bøger, man vil læse?
Der er flere indgange til mødet med en bog, og jeg vil nu for overskuelighedens skyld præsentere fem af disse ved brug af eksempler fra min hverdag. Nogle gange er det tilfældet, der råder – andre gange er der mere modne overvejelser bag.
Titlen
Sommetider kan en bogtitel forekomme så besnærende, at der bare ikke er nogen vej udenom. Jeg bliver fra tid til anden så begejstret alene for en titel, at jeg bare bliver nødt til at læse bogen, der bærer den. Det var eksempelvis tilfældet med ”Frøken Dissings blafrende sommerskørt” af Thøger Jensen samt ”Hr. & fru Sørensen ser syner” af Henning Mortensen. Jeg kan ikke stå for titler, som i sig selv danner billeder på nethinden eller som lyder fiffige.
> Lån Frøken Dissings blafrende sommerskørt
> Lån Hr. & fru Sørensen ser syner
Udseendet
Enhver ved, at det ikke er udseendet, det kommer an på. (Så si´r vi det… host… host…) Men nogle gange kan man godt vælge noget alene på grund af den måde, det ser ud på. Det kan gælde alt fra kærester til tekopper og altså også bøger. Eksempelvis MÅTTE jeg bare læse Tove Janssons lille, lyserøde ”Sommerbogen” med det blå snit.
> Lån Sommerbogen
Når der ikke er andet ved hånden
Nød lærer nøgen kvinde at læse svenske krimier. Det passer dog ikke helt – jeg kan faktisk rigtig godt li´ svenske krimier. Men hvorom alting er: På en sommerferie løb jeg tør for lekture og så mig derfor nødsaget til at forgribe mig på dét, de andre i selskabet havde med. Jeg fik derfor læst ”Pigen der legede med ilden” af Stieg Larsson af den simple årsag, at den havde min far taget med.
> Lån Pigen der legede med ilden
En velment anbefaling
Det er faktisk ikke super-nemt at anbefale bøger til andre. Dét, man selv kan li´, er det slet ikke sikkert, naboen synes om, men ind imellem kan man jo være heldig. Det var både jeg og min velmenende kollega Benjamin for flere år siden, da han havde læst ”Råchokteksterne” af Steven Hall og efterfølgende talte så varmt om den, at jeg blev inspireret til at læse den. Og det er stadig en læseoplevelse, jeg med jævne mellemrum kommer i tanker om som noget ret enestående. Jeg ville nemlig aldrig have fundet frem til denne bog af mig selv.
> Lån Råchokteksterne
Tvangslæsning
Denne overskrift skal ikke misforstås, men som lektør får man ind imellem tilsendt bøger, man ingenlunde selv ville have valgt at læse. Og nogle gange er det storslået læsning – andre gange havde man hellere været foruden. Et af de positive møder med en fuldkommen ukendt bog og ditto forfatter var bogen ”Dam” af Claire-Louise Bennett. Hvor heldig har man lov at være?!!
> Lån Dam