Når Copenhagen Pride går på gaden, følger litteraturen med

Fra den 8. til 16. august fylder Copenhagen Pride hovedstaden med debat, fest, aktivisme og fællesskab. Tag del i Pride gennem bøger om queer liv, kærlighed og retten til at være sig selv.

Af biblioteket

Tags

Her og nu
To hænder flettet sammen foran en regnbuefarvet baggrund.
Dragperformer på scene svinger et stort regnbueflag foran en menneskemængde.
Foto: Cesar Maldonado, Copenhagen Pride

Regnbueflagene er fundet frem. Copenhagen Pride er Danmarks største menneskerettighedsbegivenhed og Skandinaviens største gratis Pride. Det er en uge med fest og queer glæde, men også med samtaler om rettigheder, historie og de vilkår, LGBTQ+ personer lever under.

Hvad er Pride?

Icon Description

Pride er en demonstration for rettigheder og anerkendelse til LGBTQ+ personer. Pride-demonstrationen har sit ophav i New York i 1969. Her blev en populær bøssebar udsat for en voldsom politirazzia, der førte til optøjer. Året efter fandt den første Pride sted, som en protest som LGBTQ+ personers manglende rettigheder og den forfølgelse, som mange oplevede. Derudover var det også for at mindes optøjerne og de tabte derfra året forinden.

Hver junimåned afholdes der stadig Pride rundt om i verden, for at fejre LGBTQ+ fællesskabet og fortsætte kampen for lige rettigheder for alle.

Pride handler om at kunne tage sin plads og blive set som den, man er. Det samme kan litteraturen være med til.

I bøgerne kan læsere møde karakterer, kærlighedshistorier og familier, de kan genkende sig selv i. Andre kan få indblik i liv og erfaringer, der adskiller sig fra deres egne. Begge dele er med til at gøre verden – og boghylden – lidt større.

Queer litteratur skrives også tæt på os. Danske forfattere har gennem generationer sat ord på kærlighed, begær, køn, familie, modstand og følelsen af at finde sin plads. Her møder du nogle af de stemmer, der har gjort dansk litteratur større og mere mangfoldig.

Foto: Cesar Maldonado, Copenhagen Pride