Royal Run: Inspiration til ruten, sidelinjen og sofaen

Royal Run er ikke kun for løbere. Det er en royal folkefest, hvor alle kan være med: på ruten, ved sidelinjen eller hjemme fra sofaen.

Af biblioteket

Tags

Her og nu
Løbere sammen med Dronning Mary passerer startporten til Royal Run i Aalborg, mens tilskuere hepper fra siderne.
Foto: Lars Horn, Royal Run
Kvinde og barn i Royal Run-trøjer griner sammen og har små kroner på.
Foto: Matthew James Harrison, Royal Run

Man behøver ikke løbe som en konge for at være en del af Royal Run.

Når gader og stier fyldes med løbesko, flag og røde kinder, handler dagen lige så meget om fællesskab som om kilometer. Nogle jagter en personlig rekord. Andre går ruten med familien, hepper på vennerne frem mod målstregen eller følger kongehuset og folkefesten hjemmefra.

Royal Run er blevet en moderne dansk tradition, hvor motion, kongehus og folkelig fest mødes i øjenhøjde.

Om Royal Run

Icon Description
  • Royal Run blev afholdt første gang den 21. maj 2018 i anledning af daværende kronprins Frederiks, nu H.M. Kong Frederik Xs, 50-års fødselsdag.
  • Løbet er siden blevet en tilbagevendende royal motionsfest, der hvert år afholdes 2. pinsedag. I 2026 er datoen mandag den 25. maj.
  • I 2026 løbes der i Ringkøbing, Randers, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg.
  • Man kan både gå og løbe distancerne One Mile, 5 km og 10 km i alle værtsbyer.
  • Royal Run ’26 er udsolgt, og ifølge Royal Runs arrangører er der deltagerrekord med 112.450 deltagere.
  • 35 % af deltagerne er med i et motionsløb for første gang.
  • Med årets deltagere runder Royal Run samlet set 700.000 deltagere fordelt over otte år.

Læs mere om Danmarks royale motionsfest på den officielle hjemmeside: https://royalrun.dk/ 

Snør løbeskoene

Skal du selv ud på ruten? Her finder du bøger med inspiration til træning, motivation og løbeglæde – uanset om du går efter 5 kilometer, 10 kilometer eller bare vil godt i gang.

Løb som fællesskab

Løb handler ikke kun om kilometer og stopure. For mange bliver det også en måde at koble af, opleve naturen eller udfordre sig selv på nye måder.

Her finder du bøger om løb, motivation og mennesker, der bruger løb som mere end bare motion.

Den kongelige folkefest

Royal Run er også en del af en større fortælling om kongehuset og dets møde med danskerne. Hvis du følger med hjemmefra – eller bare gerne vil dykke længere ned i de royale fortællinger – finder du inspiration her.

Foto: Lars Møller, Royal Run