Litteratur

LitteraTUR & Kaffe på Hindsgavl

I tirsdags var det tid til den første LitteraTUR & kaffe efter sommerferien.

Af Webredaktionen

Foto fra turen
Foto fra turen

Klimafolkemødet er lige om hjørnet og i den forbindelse var bibliotekets udsendte formidler taget til Gals Klint for at fortælle om digteren Thomas Boberg, der besøger Middelfart fredag den 28. august. 

Boberg, som blev kendt i den brede offentlighed for balladen om romanen ’Insula’ (2024), der endte med en tur i retten, da én af beboerne på Fejø, hvor digteren boede med sin familie fra 2020 til 2023, følte sig udstillet og krænket på trods af fiktionaliseringens maskering og forvandling af forfatterens oplevelser som øboer. 

De grå skyer opløste sig langsomt og lod solen titte frem over sundet, da vi trak syd på langs vandkanten fra stranden ved campingpladsen mod Hindsgavl Voldsted.
 
Men først måtte vi overvinde nogle af halvøens stejleste bakker, en forhindring vi kun kom igennem ved fælles hjælp, og ih hvor kaffen smagte, da vi endelig nåede ned af skovens skrænter til vandet hvor Sudden begynder. Og solen, den malede himlen knaldblå som på et postkort. Undervejs på turen talte vi om at leve og at være gæst på en ø, hvor hårdt det kan være at finde sin plads. Om turistblik og virkelighedstjek, at naturen ikke bare er autentisk på den skønne måde, men at underskoven er mørk og levende på en grænseløs måde. 

Vi hørte eksempler på, når romanens karakterer får nok af ”naturen” og når et tilfældigt pærepluk bliver et syndefald. Heldigvis har Boberg også sønnen ”Hugo” med på øen, og barnets begejstring kan åbne selv de mest lukkede verdener i verden. 

Værre er det med de bånd, der ikke sådan er til at hele, sådan som vestens forhold til naturen og døden er blevet forgiftet ifølge de shamaner, Boberg besøger i sine Ayahuasca-sessioner i rejseminderomanen ’Americas’ fra 1999. Da skoven gik i opløsning og vi igen kunne ane parkeringspladsen og vandet sluttede ekspeditionen af med en meditation over forholdet mellem at rejse og vende hjem. Kan vi bo uden at bevæge os? 

Dagens Boberg-special hentede citater og tanker fra følgende bøger: