Arrangementer

Hør om Middelfart kommunes Kulturkanon

Få et indblik i håndværket bag Middelfartkortet, når tegner og heraldiker Stefan Lægaard fortæller om den omfattende proces bag det håndtegnede kort tirsdag den 17. februar kl. 19-20.30 i Middelfartsalen på KulturØen.

Af Webredaktionen

Med blæk, pen og sikker hånd har Middelfart Kommune fået en kulturkanon.

Fra de første skitser og farveprøver til knækkede pennespidser og de sidste detaljer - alt sammen nødvendige skridt mod et kort, der portrætterer kommunen og den nye Kulturkanon.

Aftenen starter med oplæg fra Kultur- og Fritidschef Steen Møller og Museumsinspektør Søren Lau om udvælgelsen og arbejdet med Kulturkanonen.

Billetter koster 65 kr. Der serveres kaffe og sødt undervejs.