Børn

Velkommen til GO! - børnenes nye bibliotek

Hjemmesiden ereolengo.dk er lukket ned. Børnene har i stedet fået et lokalt digitalt bogunivers på go.middelfartbibliotek.dk, som er deres indgang til folkebiblioteket online. Her finder man både e-bøger, lydbøger og podcasts.

Af Webredaktionen

Lavet i samarbejde med børn

GO! har fået en ny hjemmeside med nye, spændende funktioner og et moderne design. Som noget nyt er hjemmesiden blevet lokal, så den kan findes på: go.middelfartbibliotek.dk.

Både design og funktioner er udviklet og testet i samarbejde med børn.

At siden er blevet lokal betyder, at børnene fremover fortsat vil kunne låne, læse og lytte til e-bøger, lydbøger og podcasts på hjemmesiden, men som noget nyt kan man også søge bibliotekets fysiske bøger frem. Hvis man vil bestille de fysiske bøger, skal man dog tilbage forbi www.middelfartbibliotek.dk.

Kommer der også en ny GO! app?

Den nye GO! hjemmeside erstatter ereolengo.dk, som er blevet lukket ned.

Men eReolen GO's app lever videre og kan fortsat hentes i App Store og Google Play.

Mest til de store

Hjemmesiden og appen er spækket med inspiration i form af anbefalinger fra andre børn samt sjove videoer, der giver lyst til at dykke ned i bøgerne.

Formidlingen retter sig især mod de 8-12-årige, men siden er for børn og unge i aldersgruppen 6-16 år.

Login med bibliotekslogin og UNI-login

Alle der er oprettet som biblioteksbruger kan logge ind på GO! og læse og lytte.

Er barnets skole tilmeldt GO! med UNI-login, kan man også logge ind med dette.