Maria læser

’Frelserkransen’ af Kristina Ohlsson

Flere af jer kender det sikkert: Man har fået begyndt på en bogserie, som bliver skrevet og udgivet løbende, og derfor er man nødt til at vente på det næste bind i serien. (Jeg har tit lovet mig selv, at jeg fremover KUN vil læse serier, som ER skrevet færdige, så jeg kan læse hele baduljen i ét stræk.) Nå, men sådan går det jo sjældent, og jeg er derfor bl.a. blevet grebet af den svenske krimiserie om August Strindberg (ikke dén Strindberg, men en navnebror) og Maria Martinsson, som er skrevet af Kristina Ohlsson.

Seneste er bind fire udkommet, og den har jeg selvsagt kastet mig over. Jeg elsker persongalleriet, hvor især de lidt mere aparte typer er bjergtagende, og samtidig er der altid en hårrejsende spændende krimigåde at opklare. 

Bøgerne foregår på Hovenäset på den idylliske svenske vestkyst, men igen og igen brydes idyllen af mord og andre kalamiteter, som den dygtige politikommissær Maria og hendes faste team skal forsøge at opklare. 

I denne omgang er det et rart og nydeligt ældre ægtepar, som forgiftes, og dét er umiddelbart en gåde, for hvem vil dog ønske de to pæne mennesker ondt? Jeg kender ikke svaret endnu… men gætter med.