Maria læser

’Babettes Gæstebud’ af Karen Blixen

Når en bog filmatiseres, hvilket jo sker forholdsvis ofte, er der som regel altid nogle kritiske røster, som mener, at ’bogen er meget bedre end filmen’. Dét udsagn har man da hørt mere end én gang. Men jeg synes egentlig, det er en lidt pudsig diskussion, for der er vel ret beset ikke noget til hinder for, at man betragter de to værker – bogen og filmen – som to individuelle udtryk. 

’Babettes Gæstebud’ af Karen Blixen er en fin, lille historie på bare 80 sider. Filmatiseringen af samme blev den første danske film, der modtog en Oscar for Bedste ikke-engelsksprogede film. Og selvom jeg er læser og ikke film-entusiast, vil jeg gerne anbefale, at man nyder både bogen og filmen, der handler om den franske kvinde Babette, der flytter ind hos to fromme søstre. (I bogen bor søstrene i en lille norsk fjordby – i filmen bor de i Vestjylland.) 

Da Babette vinder en masse penge, får hun af de gudfrygtige søstre lov til at tilbede en fransk middag til den religiøse menighed, men søstrene, der er vant til at leve et spartansk liv, frygter nu, at vellevned er på vej ind i deres hus! De aftaler derfor med resten af menigheden, at de under ingen omstændigheder vil lade sig mærke med, hvad de får at spise og – ikke mindst – drikke den pågældende aften. Og dét kommer der en uforglemmelig middags-seance ud af.