Foto: Mette Krull
Foredrag & debat

Dyrk grøntsager året rundt

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Ejby Bibliotek
Anlægsvej 4A 5592 Ejby
Kom og få et indblik i arbejdet med selvforsyning og bæredygtig helårsdyrkning af grøntsager.

I Yen Frydensberg Egebaks egen smukke og produktive regenerative køkkenhave dyrkes og høstes året rundt. Her bruges tiden ikke på at grave og luge, men på høst og jordpleje.

Du bliver introduceret til Yens enkle og nænsomme dyrkningsprincipper og inspireret til, hvordan du selv kan komme i gang med at dyrke og høste dine egne grøntsager året rundt, uanset størrelsen på din have. Det handler om minimal jordbearbejdning, biodiversitet og den gode jord.

Der vil være masser af enkle, konkrete og brugbare tips og tricks, både til dig der er ny køkkenhavedyrker og dig, der har dyrket grøntsager i årevis.

Yen Frydensberg Egebak har en baggrund som økolog og selvforsyner og arbejder som skribent, forfatter og foredragsholder med formidling af sin viden og mangeårige erfaringer med økologisk regenerativ helårsdyrkning og selvforsyning. 

Hun er forfatter til bøgerne 'Dyrk grøntsager året rundt' og 'Din guide til fantastiske tomater'.