Poetisk pause: Ode til foråret

Der er ikke meget, der er så poetisk som forårsvejr. Det er nu, alt springer ud. Mennesker pakker sig ud af overtøj og vinterhi, og mulighederne synes åbne.

Det er lige før, man får lyst til at synge om det.

Og det kan man faktisk. For Benny Andersen har skrevet et af de fineste forårsdigte, som Povl Dissing senere satte musik til.

Digtet kredser om følelsen af ikke helt at slå til – og om at finde trøst i forårssolens varme stråler. Teksten blev udgivet som sang i 1981 på albummet "Oven visse vande".

Som han skriver:

“Det er forår og alting klippes ned

Der beskæres i buskadser og budgetter

Slut med fordums fede ødselhed

Vi begynder at træne til skeletter

Jeg blir fem år ældre

Ved hvert indgreb i min pung

Men når forårssolen skinner

Blir' jeg ung"

Teksterne er stilistisk og tematisk beslægtede med dem i "Svantes viser", hvor Benny Andersen udfolder sit venskab med den fiktive viseskriver Svante. En lille bog, der rummer både melankoli, humor og en stor bid af den danske folkesjæl.

Forfatterskabet

Benny Andersen er en af de mest markante stemmer i dansk litteratur. Hans sproglige præcision og leg med ord har gjort ham til en forfatter, mange har et nært forhold til.

Den tidligere fuldtidspianist og reklamemand er især kendt for sine digte og viser, hvor humor og eftertanke går hånd i hånd. Figuren Svante og historien om Snøvsen har sat sig dybe spor i den danske kultur, men forfatterskabet rummer langt mere end det.

Bag det umiddelbart lette ligger også en alvor. Andersen skriver om menneskets usikkerhed, om hverdagen og om det at finde sin plads i verden – ofte med en underfundig humor, der både varmer og udfordrer.