Litteratur

Bliv klogere på krigen i Ukraine

Danmark får besøg af Ukraines præsident, Voldodymyr Zelenskyj. Han skal blandt andet drøfte den militære støtte til Ukraine og sikkerheden i Europa.

Af biblioteket

Miletærkøretøj med Ukrainsk flag

Danmark får besøg af Ukraines præsident, Voldodymyr Zelenskyj, der skal drøfte den militære støtte til Ukraine og sikkerheden i Europa. Når præsident Zelenskyj besøger Folketinget, skal han som den første statsleder fra et andet land tale fra Folketingets talerstol.

Invasionen

Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har udløst en krig, der nu befinder sig i sit femte år, og som fortsat udgør den mest afgørende sikkerhedspolitiske begivenhed i Europas nyere historie.

Den første tid

Et halvt år efter at Rusland havde indledt den store invasion den 24. februar 2022, udkom den første bog på dansk om krigen, nemlig "65 dage i Ukraine" af Rasmus Tantholdt, en beretning fra invasionens første uger.

Baggrunden

Hvor Rasmus Tantholdts bog var meget konkret i sin beskrivelse af, hvad der foregik på jorden, udkom der i 2023 en bog, der satte krigen i et større perspektiv, nemlig den ukrainske historieprofessor Serhii Plokhys bog "Angrebet: Ruslands krig mod Ukraine og dens følger for verden", som på meget læseværdig og spændende vis både fortæller om den storpolitiske baggrund for krigen og om kamphandlingerne i det første år efter den store invasion.

Den nye verdensorden

Siden er bøgerne, som på den ene eller anden måde, beskæftiger sig med Ukraine-krigen udkommet i en lind strøm. En del beskæftiger sig med den nye verdensorden, som krigen uundgåeligt har medført, og hvad det betyder for et land som Danmark. 

Ruslands indefra

Andre bøger tager fat på, hvad det er med Rusland, som gang på gang bringer landet i konflikt med dets naboer og os i vesten, ikke bare i nyere tid, men også længere tilbage i historien.

Ikke uden kamp

En ting er præsidenter og andre beslutningstagere, noget andet er, hvordan krigen mest går ud over soldaterne i skyttegravene og de civile i sønderbombede byer. Det har Matilde Kimer skrevet en foruroligende bog om, som alle med interesse for Ukrainekrigen bør læse.

Hvis Rusland vinder

Og hvordan slutter det hele så? Det er der selvfølgelig ingen, der ved, men forhåbentlig ikke som beskrevet i Carlo Masalas "Hvis Rusland vinder: et scenarie", der - som titlen antyder - handler om, hvad der sker, hvis Rusland besejrer Ukraine, og måske retter søgelyset mod sine nabolande.