Lektørudtalelse

Forfatter: Thomas Ry Andersen

Kort om bogen

Monumental udgivelse, der viser Thomas Bredsdorffs livslange virke og engagement i litteraturens verden. En sand skattekiste for litteraturfolk og litteraturinteresserede

Beskrivelse

Thomas Bredsdorff, f. 1937, er tidligere universitetslærer og gennem en menneskealder boganmelder og kulturskribent hos Politiken. Bogen indeholder ca. halvtreds essays og artikler skrevet mellem 1960 og 2019. Udvalget er foretaget af Dr. Phil. Marianne Stidsen, der har prioriteret den del af Bredsdorffs produktion, der beskæftiger sig med digtning og sammenhængen mellem liv og digtning. Teksterne er delt op i Liv, Digtning, Forfattere, Samfund, Teori og et Appendiks med taler holdt for Bredsdorff. TB har udgivet en lang række bøger om litteratur og også den personlige Tøsne og forsytia, hvor han fortæller om livet med ægtefællen Lene, der er ramt af Alzheimers sygdom

Vurdering

Imponerende udgivelse, som viser Bredsdorffs store viden og eminente evne til at formidle litteratur. Samlingen spænder vidt fra interessante tekster med personlige tilbageblik, der kaster lys over, hvorfor han blev humanist over litteraturteori og refleksioner over kunsten som erkendelsesredskab til inspirerende læsninger og forfatterportrætter af store skandinaviske forfattere

Andre bøger om samme emne

Til en vis grad sammenlignelig med Niels Birger Wambergs essays om kunst og litteratur, fx Forkærligheder og Mens tid er