Simon læser ’Rosarium’
Simon har læst ’Rosarium’ af Charlotte Weitze
Det er en eventyrlig og vilter slægtsfortælling om ophav, klima og kærlighed – om menneskets forbundethed med naturen og vores afhængighed af planterne.
Det er botanikeren Johanne, som før hed Johannes, der er centrum for historien om en slægt, der – bogstaveligt talt – har rosens blod i årene.
Hvis man er interesseret i FNs verdensmål 15, der blandt andet handler om bevarelsen og genopretningen af skovenes økosystemer, så er første del af bogen, om bror og søster, der flygter fra krig ud i urskoven, hvor zaren jager, et godt sted at blive både forundret, forgabt og forskræmt.
Her, i et hult træ, opløser søster sig nemlig gradvist mere og mere for til sidst at blive opslugt af naturens grænseløse liv. Herfra spirer en ny, ganske grøn, art menneske, som hverken er helt menneskelig eller fuldstændig plante, men som netop også er både det ene og det andet.
Hvordan roserne kommer ind i billedet, må I selv læse om – hvis I tør!
For Weitze kan sin Brødrene Grimm til fingerspidserne, og urskoven er ikke et sted for sarte sjæle.