Danske øer i litteraturen
De danske øer er rigt repræsenteret i skønlitteraturen. Fra Fanø i vest til Bornholm i øst og fra Læsø i nord til Ærø i syd. Her er både idyl og isolation, venskab og fjendskab og sågar overlagt mord.
Af Webredaktionen
Mange af de danske øer er yndede rejsemål her i sommerferien. Og med god grund. Der er ganske idyllisk blandt de smukke, gamle huse på Fanø eller i de smalle stokrosekransede gader på Ærø. Men tag ikke fejl: De danske øer lægger også land til mange store dramaer.
Intet menneske er en ø
Der er det særlige ved øer, at deres naturlige afgrænsning både kan blive en velsignelse og en forbandelse: På den ene side kan man være alene og uforstyrret på en ø, og på den anden side kan øen også føles som et fængsel. Isolationen kan virke tillokkende og skræmmende på samme tid, og øen kan blive et konkret symbol på ensomhed, som man fx mærker det i Katrine Engbergs krimi ”Isola”, som foregår på Bornholm.
Øen som arne- og tilflugtssted
For nogle er øen det sted, hvorfra verden går, som det fx gælder for familien Brinch i Lise Ringhof og Erik Valeurs ”Familien Brinch”-trilogi. For andre bliver øen et tilflugts- eller rekreationssted, når samme verden er ramlet, hvilket romaner som ”Når jeg ser dig fra en vis afstand” af Trine Lundager og ”Det skete” af Marina Cecilie Roné vidner om. Med andre ord: Øen som sted kan fungere både som et udgangspunkt, et helle, en ny begyndelse og det sted, hvor man møder sin skæbne.
På listen her finder du både romaner om familier, venskaber, kærlighed, samfundsforhold og magi, historiske romaner, autofiktion og krimier, men fælles for dem er, at livet eller besøget på en ø har en bærende betydning for historien.
