Iben læser ’Jeg forsvinder i mørket’
Når hendes familie lå og sov om natten, jagtede den undersøgende journalist Michelle McNamara forbrydere på nettet.

Det var især en lang række uopklarede forbrydelser, begået i 70’ og 80’ernes Californien der optog hende-
Iben har læst ’Jeg forsvinde i mørket’ som skildrer Michelles indædte jagt på en seriemorder og voldtægtsmand, som hun undervejs navngav ’Golden State Killer’.
True Crime-genren har bl.a. været udskældt for at gå for tæt på og dyrke virkelige menneskers traumer og tragedier som underholdning. Alligevel bliver genren mere og mere populær og fascinationen af vold, forbrydelser og kriminalitet har afstedkommet et utal af tv-serier, podcasts og bøger.
’Jeg forsvinder i mørket’ rummer mere end den rædselsvækkende beretning om Golden State Killer. Det er en historie i en historie, hvor Michelles personlige livshistorie væves ind i fortællingen - som også er et tidsbillede af to årtier i amerikansk historie.
Bogen er velskrevet, sproget er levende, intenst og med fokus på detaljer, men samtidig skrevet med respekt og medfølelse for ofrene og deres familier.
Der er også lavet en dokumentar-serie, som er baseret på bogen. Den kan ses på streamings-tjenesten HBO.