Denne gang skal vi lytte til og tale om operaerne 'Siegfried' og 'Götterdämmerung', som udgør den dramatiske afslutning på Richard Wagners storværk 'Nibelungens Ring'.
Uddragene følger Siegfrieds rejse fra oprørsk ungdom til kærlighed og heltemod, mens arven fra forbandelsen uundgåeligt trækker mod undergangen. Til sidst er det valkyrien Brünnhilde, der må træde frem og give fortællingen sin endelige forløsning.