Når ord forvandler sig
Der er med garanti både en fysiologisk og en mere psykisk orienteret forklaring på, hvorfor éns ellers forholdsvis pålidelige øjne og (lidt mindre) pålidelige hjerne nogle gange vælger at sende misvisende og i visse tilfælde helt modsatrettede beskeder til hinanden. Eller også er der tale om en sammensværgelse de to imellem – et planlagt mytteri rettet mod den person, der er bærer af dem begge.
Hvor uvæsenet tager sin begyndelse, er jeg ikke mand for at forklare, men jeg oplever ikke sjældent, at ord transformerer sig for mine øjne, således at den dybere mening eller sammenhæng pludselig går fløjten eller det modsatte: Folder sig ud i en helt ny mening/sammenhæng.
Lad mig komme med nogle eksempler:
Case 1: På landets togstationer optræder der et skilt med teksten: ”De gule prikker må kun overskrides, når der holder tog.” Man bedes altså holde sig på den rigtige side af rækken af gule prikker – for sin egen sikkerheds skyld. I dette tilfælde er både mine øjne såvel min hjerne dog lovligt undskyldte, da spøgefugle på en mindre station i det vestfynske har kradset nogle af bogstaverne af, således at skiltet nu påbyder følgende: ”De gule pikke må kun overskides, når der holder tog.” Plat? Ja. Sjovt? Ja – på den platte måde.
Case 2: Et hurtigt blik på en pose med karameller, jeg havde købt en dag, fortalte mig, at disse var ”tyskervenlige”. Jeg nåede at undre mig et splitsekund, indtil jeg fik genlæst og kunne konstatere, at de var ”tyggevenlige”.
Case 3: Her har jeg igen ingen anden undskyldning end mine øjne og deres samspil med min hjerne: Ved et møde, jeg var til forleden, optrådte ordet ”hængepartier” på dagsordenen, men et øjeblik troede jeg, vil skulle tale om ”hængepatter”.
Case 4: Lidt længere nede ad vejen, hvor jeg bor, holder ”Den mobile høreklinik” til. Desværre har firmaet ikke en dymo med et ø, og derfor fremgår det af deres postkasse, at her finder man ”Den mobile horeklinik”. Og det er da også en service, vil jeg mene.
Hvordan det kan være, at det i flere tilfælde ender med at dreje sig om noget under bæltestedet, har jeg heller ingen forklaring på. Det er måske alligevel min hjernes skyld.