Filmvurdering

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om filmen

Anden del af Disneys filmserie om Maleficent og hendes guddatter Aurora. For eventyr/fantasyglade store børn og voksne

Beskrivelse

Prins Philip frier til prinsesse Aurora og hun siger fluks ja. Det unge forelskede par vil forene de eventyrlige væsners rige med menneskenes rige, men det er ikke spor nemt. At have en Gudmor som Maleficent spænder kraftigt ben for Auroras planer, da stort set alle finder Maleficent enorm ondskabsfuld. Det der skulle have været et fordrageligt bryllup, der skulle bringe fred mellem to riger, bliver alt andet end fredeligt

Vurdering

Visuelt og effektmæssigt meget smuk film fra start til slut. Angelina Jolie og Michelle Pfeiffer brænder igennem i deres magtkampe over for hinanden. Man behøver ikke nødvendigvis at have set den første film, men det er en fordel, da der henvises til den. Filmen er lidt for langtrukken handlingsmæssigt, når det store slag udspiller sig. Det er meget smukt, men kører lidt i tomgang

Andre film om samme emne

Eventyrlige væsners kamp mod det onde er også et tema i Fantastiske skabninger - Grindelwalds forbrydelser. Denne Disneyfilm indeholder også nogle af de samme temaer. Skønheden og udyret er også meget smuk og historien bedre