Lektørudtalelse

Forfatter: Christine Christensen

Kort om bogen

Den ambitiøse forretningsmand, Tom, vender hjem fra USA med store planer for sin hjemstavn, Lille Fuglede på Vestsjælland. Men landsbyen er ikke lige så forandringsparat som Tom og fortidens skeletter er ikke sådan at spøge med. For læsere af hverdagsdramaer med lokalkolorit

Beskrivelse

I mange år har Tom drømt om at udvikle og udbygge sin fødeby, en hensygnende landsby på Vestsjælland. Tom har store planer og penge til at bakke dem op og de første mange måneder kører byudviklingen da også på skinner, ligesom Toms eget liv får mere og mere mening. Desværre er det næsten umuligt at frigøre sig fra tidligere tiders destruktive relationer og gamle hemmeligheder skvulper op til overfladen og spænder ben for alle Toms ambitiøse ideer. De faste holdepunkter bliver færre og færre og langsomt, men sikkert taber Tom alle sine æg på jorden, da landsbyens skjulte hierarki for alvor viser sin magt og styrke

Vurdering

Velskrevet, underholdende, ekstrem - til tider næsten karikeret - roman om alt det, der lever på skyggesiden i et lille indavlet samfund. Misbrug, overgreb, selvtægt, hævn og mobning hører hverdagen til og de små glimt af kærlighed, sammenhold og venskab er ikke nok til for alvor at bryde årtiers strukturer og mønstre

Andre bøger om samme emne

Erling Jepsen har samme lettere kyniske tilgang til landsbylivets paradokser og udfordringer i fx Frygtelig lykkelig

undefinedPiazza del Popolo