Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Stemningsfyldt spænding. En 5-årig dreng forsvinder sporløst en smuk svensk sensommeraften. Et mysterium som forandrer både familie og lokalsamfund for altid. Guf for dig som søger psykologisk spænding

Beskrivelse

Vi befinder os i Skåne i 1983. En lille dreng leger alene udenfor. Billy, som drengen hedder, ved godt at han egentlig skal gå ind til sin mor, når mørket falder på. Men Billy drømmer om at eje sin egen kanin, og er fascineret af de vilde kaniner. Han har spottet en kanin i det høje græs og forsøger nu at nærme sig. I jagten befinder han sig pludselig for første gang udenfor havens tryghed på en tilstødende majsmark. Kaninen tager flugten, da den tilsyneladende kan lugte noget andet end drengen. Billy opdager noget bevæger sig og at græshopperne nu også er helt stille. Hans sidste tanke er til hans mor inden han forsvinder. Selvom hele byen hjælper familien i eftersøgningen på Billy bliver han aldrig fundet. 20 år senere tager handlingen igen fart, da hans storesøster Veronica, som leder en gruppeterapi i Stockholm, hører en ung mand fortælle om en forsvindingssag som vækker uhyggelig minder, og får hende til at tage tilbage til Skåne for at forsøge at løse mysteriet. Romanen er første fritstående bog i forfatterens "Skånekvartet"

Vurdering

Velskrevet og underholdende psykologisk spænding som fanger fra første side og hvor plottets udvikling overrasker

Andre bøger om samme emne

Du finder også effektiv psykologisk spænding hos fx Camilla Grebe i Når isen brister