Lektørudtalelse

Forfatter: Per Drustrup Larsen

Kort om bogen

En seriemorder med sin helt egen mission og en politimand, der er dybt personligt involveret i sagen og i fare, samt politichefer og kollegaer med forskellige dagsordner er et kendt miks. I denne skotske version, for alle læsere af krimier og thrillere, er mikset særlig grumt

Beskrivelse

I Skotland har en seriemorder i mange år kidnappet piger lige før deres 13-års fødselsdag, og efterfølgende hvert år sendt fødselsdagskort til forældrene med billeder af sine mishandlinger af og mord på pigerne. 5 år før bogen foregår, er kriminalbetjent Ash Hendersons ældste datter på 12 forsvundet. Ash har siden skjult, at hans datter er et af ofrene, for fortsat at kunne arbejde på sagen. Da Ash yngste datter også forsvinder, bliver sagen ekstra intens, og Ash bruger alle lovlige og ulovlige midler i kampen, der eskalerer og udvider sig til et dramatisk personligt opgør. Det er forfatterens første bog på dansk

Vurdering

Bogen har et spændende plot, der forsynes med twists undervejs, så interessen holdes fanget, og spændingskurven holdes stram. Det er en barsk og voldsom historie, og Ash er en interessant figur. Samtidig er det oplivende nyt at læse om en skotsk seriemorder i stedet for om de mere almindeligt forekommende fra USA

Andre bøger om samme emne

Bogen er første del af en serie på foreløbig 2, og der lægges i slutningen op til en spændende fortsættelse. Bogen minder i intensitet og stil om fx Karin Slaughters bøger