Foto: Kim Wendt
Foto: Kim Wendt

Søndagsåbent i Turistinformationen

08.07.20
I sommerferien får turister i Middelfart mulighed for at få hjælp om søndagen i Turistinformationen på KulturØen.

Som del af og opbakning til initiativet ’Middelfart Sommerby’ udvider Turistinformationen på KulturØen åbningstiden for personlig betjening. Seks søndage hen over sommeren vil der være åbent om søndagen i tidsrummet 10-16. Dermed bliver der i sommerperioden åbent i Turistinformation alle ugens syv dage.

Den første søndag med søndagsåbent er den 12. juli og den sidste bliver den 16. august.

I Turistinformationen kan sommerens turister få inspiration til sommerferieoplevelser og aktiviteter i Middelfart og omegn samt resten af Danmark. De kan også finde information om overnatnings- og spisemuligheder i byen.

Personalet sørger naturligvis, også om søndagen, for at overholde sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at holde afstand og sikre god håndhygiejne. 

Åbningstider 
Turistinformationens åbningstider hen over sommeren er mandag til fredag kl. 10-17, lørdag kl. 10-14 og søndag kl. 10-16.