Forsiden på magasinet Oplev

OPLEV på bibliotekerne ved Lillebælt

08.01.20
Nyt magasin er på gaden nu.

OPLEV er navnet på det magasin, bibliotekerne i Middelfart og Fredericia skriver og udgiver i fællesskab. Heri kan du læse om alle de spændende, inspirerende og tankevækkende arrangementer, bibliotekerne slår dørene op for i efteråret. Her er noget for enhver smag.

Den 7. januar udkom forårets udgave af biblioteksmagasinet OPLEV. Heri præsenterer bibliotekerne i Fredericia og Middelfart Kommune deres flotte forårsprogram, hvor der som altid er både foredrag, koncerter, læse-, lytte- og strikkeklubber samt meget mere. Hent OPLEV på dit lokale bibliotek. 

I det store og brede udbud af arrangementer, Middelfart Kultur & Bibliotek har sat i søen i det kommende forår, vil der være noget for både børn og voksne, for kvinder og mænd, for familier, for læsehesten og for musiknørden. Vi får bl.a. besøg af forfatter Kristian Bang Foss den 20. februar. Den 19. marts er der igen forfatterforedrag, denne gang med Lotte Kirkeby, som er indstillet til DR Romanprisen i år for sin roman "De nærmeste".

Du kan også i løbet af foråret møde Michelle Hviid, som fortæller en rejse ud i verden og en rejse ind psyken. Også tidligere overrabbiner Bent Melchier og Jesper Kenn Olsen, som har løbet jorden rundt, lægger vejen forbi KulturØen. Det samme gør kogebogsforfatter Mehran Zandian, når han med udgangspunkt i bogen 'Mine Persiske Livretter', fortæller om sit fødeland Iran.

De musikinteresserede kan se frem til masser af musik i form af fælles Fyraftenssang, korkoncert, klassisk koncert med spanske Trío Pérez Iñesta samt et koncertforedrag om Sebastian.

I de åbne og gratis Oasecaféer kan du blive klogere på så forskellige ting som haver, ro og Genforeningen i forbindelse med 100 års jubilæet. 

Vanen tro har vi også inviteret nogle af de bedste børneteaterforestillinger, og for de lidt større børn er der bl.a. både FamilieReadathon og oplæsning i vinterferien samt de hyggelige Familielæsekredse.

Alt det og meget mere kan du læse om i OPLEV, som du også kan hente på nedenstående link

OPLEV