Forsiden af Biblioteksmagasinet

Nyt Biblioteksmagasin - så er det her!

12.07.17
Glæd dig! Nu er det nye Biblioteksmagasin på gaden, og det er fyldt med artikler og omtaler vedrørende forårets arrangementer.

Her kan du læse om alle de spændende forfatterarrangementer, koncerter, foredrag, børneteater, værksteder, lytte- og læseklubber og meget, meget mere, der kommer til at foregå på bibliotekerne ved Lillebælt i det kommende forår.

I Biblioteksmagasinet kan du læse om en ny undersøgelse, der viser at vores børn læser mindre end tidligere. I magasinet finder du også artikler om forfatterne Maren Uthaug og Jens Blendstrup der kommer til Middelfart til foråret. Sæsonens børneteaterforestillinger er også præsenteret her, ligesom forårets koncerter, der både tæller Klassisk Søndag og  koncert med musikgruppen "Et letsindigt ord", der spiller og fortæller om musikken i Danmark under besættelsen. Hvis du vil vide, hvornår du kan tage familien med til Familielæsekreds på KulturØen er det også i Biblioteksmagasinet, du finder ud af det, ligesom de nye Oasecaféer præsenteres. 

Bagerst i magasinet finder du en overskuelig kalender, hvor du måned for måned kan se, hvad der sker på biblioteket.

Biblioteksmagasinet kan kvit og frit hentes på bibliotekerne i Middelfart Kommune, og det laves i et samarbejde mellem Fredericia Bibliotek og Middelfart Kultur & Bibliotek.

> Magasinet kan også læses her