Økoko
Foto: Colourbox.dk

Ny udstilling om økologi i Danmark

20.07.20
På bibliotekerne i Nørre Aaby og på KulturØen i Middelfart kan man i løbet af sommeren se en udstillingen 'Veje til succes'.

I 2020 fejrer Ø-mærket 30 års fødselsdag, og danskerne er verdensmestre i økologisk forbrug. Vi er nemlig det land i verden, hvor økologien fylder mest på butikshylderne, og hvor forbrugere i gennemsnit bruger flest penge på økologisk mad.
 

Ny udstilling fra Landbrug & Fødevarer markerer 30 års dagen og fortæller historien om, hvordan vi er nået dertil, og hvad der optager de økologiske landmænd. Se udstillingen på biblioteket på KulturØen på 1. sal fra d. 24. august - 6. september samt på Nørre Aaby Bibliotek fra den 27. juli - 9. august.