Forfatter Maren Uthaug. Foto Peter Nørby

Hvor der er fugle...er der en Romanpris

18.06.18
Maren Uthaug har vundet DR Romanprisen 2018.

Læserne har talt, og lørdag den 16/6 blev DR Romanprisen 2018 uddelt i Aarhus. Årets modtager blev forfatteren og stribe-tegneren Maren Uthaug for en slægtsroman om kærlighed og indavl.

Det er fem ”superlæsere” fra landets mange DR-romanklubber, som har truffet den endelige afgørelse, efter de for nylig var samlet i DR Byen.

”’Hvor der er fugle’ er en meget helstøbt bog med mange overraskelser og et interessant persongalleri. Bogen er fuld af humor, og den er med til at danne masser af billeder på nethinden,” lød det blandt andet fra jurymedlemmerne.

De kaldte også romanen både ”nem at læse”, ”finurligt skrevet” og ”opløftende” – også selv om den handler om tunge emner som blodskam, ulykkelig kærlighed og familiehemmeligheder.

Middelfart er enig
De to romanklubber i Middelfart, der har været med til at nominere finalister til prisen kan ikke være mere enige i valget af den endelig vinder. Begge hold indstillede Hvor der er fugle som deres favorit til Romanprisen.

> Læs mere hos DR