Harry Potter : Wizards Unite
Harry Potter : Wizards Unite

Harry Potter: Wizards Unite

28.06.19
Den nye sommerdille mange Harry Potter-fans har ventet på.

De fleste kan huske Pokémon Go og alle de mennesker der gik rundt med næsen i deres mobiltelefoner i jagten på Pokémons. Nu har udvikleren af Pokémon Go, Niantic, Inc. lanceret et nyt virtuelt argumentet reality spil. Sammen med WB Games San Francisco har de udviklet et spil der bygger på Harry Potter!

Selve spillet

I stedet for at gå rundt og lede efter Pokémons er det nu muligt at gå rundt i den virkelige verden og kaste magi, befri tilfangetagne Hogwartselever og spøgelser og meget mere. Det er de såkaldte ”Foundables”, man skal indfange og sende tilbage hvor de hører til. ”Foundables” er elementer fra den magiske verden, der er kommet over i den ikke-magiske verden. Som troldmænd og hekse skal man forsøge at holde de magiske objekter i sikkerhed fra muggler-øjne.

I stedet for Pokéstops og Pokéballs er det nu kroer og ”Spell Energy” man kan besøge. Hvis man besøger disse virtuelle kroer ved forskellige virkelige steder, kan man få ”Spell Energy”. Det er også muligt at blive venner med andre spillere og sammen kæmpe mod Dødsgardister, varulve og andre farlige modstandere.
> Hent spillet til Android-telefoner
> Hent spillet til iPhone

Vurdering

For børn og barnlige sjæle med et hjerte der banker for Harry Potter, må dette siges at være sommerens spil. Det er den perfekte undskyldning for at få gået en masse skridt og oplevet ens by på samme tid. Så grib jeres telefoner, gå på opdagelse i dit lokalområde og se hvilke skabninger du kan hjælpe!

God fornøjelse!

 

Oprindeligt skrevet af lined, Aalborg Bibliotekerne.

Materialer
: Harry Potter : en rejse gennem magiens historie
Reservér
  • Bog

Harry Potter : en rejse gennem magiens historie

(2018)
Læs mere