Folkevognsrugbrød på sommerferie

Biblioteket i Strib går ned i sommergear

21.06.18
Fra den 2. juli er der selvbetjening på biblioteket.

I sommerhøjsæsonen drosles der ned på bemandingen på Strib Bibliotek.

Hvis man som låner vil have personlig betjening på biblioteket i Strib i løbet af sommeren er den sidste mulighed torsdag den 28. juni kl. 13-17.

Heldigvis betyder det ikke, at Strib helt må undvære sit bibliotek i løbet af sommeren. Biblioteket bibeholder nemlig sine faste åbningstider med selvbetjening, hvilket betyder, at det er muligt at komme ind hver eneste dag ved at bruge sit sundhedskort i tidsrummet kl. 7-22.

Det er også stadig muligt at hente reserveringer på biblioteket i Strib i løbet af sommeren.

De normale åbningstider og den personlige betjening i Strib er tilbage mandag den 6. august.

Grib endelig telefonen
Hvis man som låner alligevel står og har brug for hjælp i løbet af sommeren, så er man altid velkommen til at ringe til biblioteket på KulturØen på telefon 8888 5210.

Her er biblioteket bemandet mandag til fredag kl. 10-17 og lørdag kl. 10-14.

Rigtig god sommer!

Tags