Far og barn
Far og barn

Far – har du forældreorlov? Nyt tilbud til fædre og deres småbørn

09.01.23
Biblioteket på KulturØen inviterer fædre og deres børn fra 0-3 år til at mødes og være sammen med andre fædre og børn i børnebiblioteket. Vi mødes tirsdage kl. 10-12 i lige uger.

Hvis du har lyst til at mødes helt uforpligtende med andre fædre, der også har forældreorlov, lægger børnebiblioteket på KulturØen nu hus til en række gode hygge-, lege- og samværsstunder.

Der er naturligvis plads til barnevognen, så hvis dit barn sover, kan du bare slå dig ned og få en kop kaffe sammen med de andre.

Biblioteket sørger for kaffen, og du behøver ikke at tilmelde dig. Bare duk op på dagen, hvis du har tid og lyst.