Dansere i forestillingen

Dansens Dag markeres

11.04.19
I forlængelse af ’Dansens Dag’ inviterer danselinjen på Oure Højskole til forårsforestilling.

Det er tirsdag den 30. april kl. 15.00-16.00, man kan se danseforestillingen, som er skabt af den prisbelønnede instruktør og koreograf Ingrid Kristensen. 

Forestillingen udspiller sig med høj puls og med poetiske glimt, hvor det at være menneske reflekteres i, med og gennem dansen. Temaet er begrebet "at risikere" og dette undersøges, drejes og vendes igennem forestillingens 13 scener. Den musiske side leveres i en stor lydcollage og med bidrag fra bl.a. tyske Rammstein, kendte danske sange i nye fortolkninger, kropslyde og rytmer. 

Det er gratis at se forestillingen, som spiller i Middelfartsalen på KulturØen. Alle er velkomne. 

> Få gratis billet