En sang om bogvalg

Marias Klumme 2020:11

Mangt og meget har Covid-19 ændret på i dette år. Bl.a. årets konfirmationer, som stik imod al sædvane er blevet afviklet i sensommeren i stedet for i foråret. Og inspireret af deltagelsen i ikke færre end fire af bemeldte begivenheder, har jeg nu høstet inspiration til denne gang at skrive en lejlighedssang. Dette falder jo også helt i tråd med den tendens, der opstod i kølvandet på nedlukningen, nemlig fællessangen.

Det følgende kan med fordel synges på melodien ’Tørresnoren’

Mangler du en bog at læse, bør du ikke lide nød.
Du kan nemlig låne gratis alt om både liv og død.
Vi har hylder fyldt med både digt og ord og trylleri.
Og du kommer bar´ tilbage, når din læsning er forbi.

Her er et par gode forslag til dit næste bog-besøg:
Hvis du vil en krimi læse, foreslår vi Jo Nesbø.
Skal det være mindre blodigt, kan du ta´ en Kjædegaard.
Elly Griffiths, Håkan Nesser eller én fra sidste år.
> Lån bøger af Jo Nesbø
> Lån bøger af Lars Kjædegaard
> Lån bøger af Elly Griffiths
> Lån bøger af Håkan Nesser

Hvis du holder af at læse om den store kærlighed,
skal du bare spørge os – vi ved med sikkerhed besked.
Mon du kender Jenny Colgan? Hun har sans for romantik.
Eller - hvis du er lidt yngre: ’Kærlighed ved første hik’.
> Lån bøger af Jenny Colgan
> Lån Kærlighed ved første hik

Nogle vil ha´ krudt og kugler. Dem, man bruger mest i krig.
Og en slagmark er vi også skam leveringsdygtig i.
’Krig og fred’ af Tolstoj, den er lang, men også ganske god.
Eller ’De forsvundne roser’, som er fyldt med hjerteblod.
> Lån Krig og fred - Bind 1 - Bind 2 - Bind 3 - Bind 4
> Lån De forsvundne roser

Holder du af lange bøger, hjælper vi dig uden pral.
Du kan tage ham Falcones, ham med ’Havets katedral’.
Follett skriver også langt – det vil jo ingen ende ta´.
’Jordens søjler’ var et hit og er det vist den dag i dag.
> Lån Havets katedral
> Lån Jordens søjler

Vi skal til at slutte sangen, så den ikke bli´r for lang.
Og så vil vi glæde os, til vi skal se dig næste gang.
Husk at du kan låne gratis: Bøger, film og god musik.
Dette var Marias prøve udi digtning og lyrik.

> Retur til Marias Klumme-arkiv