Er du bange?
Som min forrige klumme afslørede, har jeg allieret mig med læsestof af kriminel karakter under Corona-krisen. Eller sagt med andre ord: Jeg havde i et anfald af overmod og dødsforagt kastet mig ud i at opdrive nogle krimier i en tid, hvor store dele af landet er lukket ned – bl.a. bibliotekerne, hvor jeg ellers ville have hentet dem. Og som den flittige klummelæser vil vide, fandt jeg nogle i et såkaldt bog-bytter-skab i mit kvarter.
En aften under Corona-epidemiens hærgen sad jeg netop og læste i én af de krimier, jeg havde fundet i skabet. Det var ’Portræt af døden’ af Julie Hastrup, som jeg i parentes bemærket varmt kan anbefale. Den viste sig at være mægtig god og uhyggelig på lige præcis den måde, jeg kan lide. Faktisk strammede det så meget til til sidst, at jeg kunne registrere, hvordan jeg formelig sad og krøb sammen i min seng, mens mit blod frøs til is – som man siger. Da jeg havde vendt bogens sidste side, tøede blodet hurtigt op igen, og jeg kunne med tilfredshed konstatere, at det i hvert fald ikke var sidste gang, jeg ville læse noget af Julie Hastrup. For uh, hvor er det dejligt at sidde her i sin seng og blive så behageligt bange!
> Reserver Portræt af døden eller lån den på eReolen (kun ebog)
Jeg lagde bogen fra mig og grundede lidt over den skræk, jeg lige havde følt, og som nu fuldkommen havde forladt mig igen, fordi bogen var slut, og fordi den netop var dét: En bog. Nu lå den så der på natbordet og så undselig ud. Og jeg var ikke længere bange. Eller var jeg?
Årsagen, til at jeg netop havde læst bogen, var jo rent faktisk en ret stor og ret uhyggelig én. Nemlig dén, at jeg befandt mig i en tid, hvor intet mindre end en epidemi (som jeg ellers hidtil kun havde læst om i fx ’Døden i Venedig’ af Thomas Mann og ’Nemesis’ af Philip Roth) hærgede verden. Af den grund havde jeg dels måttet tage, hvad der var af krimier i det føromtalte bogbytterskab, og dels være tvunget til at holde mig så meget for mig selv som muligt, hvilket så gav mig rig lejlighed til at læse. Ergo: Dén behageligt rislende og kortvarige skræk, bogen havde fremkaldt hos mig, burde vel egentlig være for intet at regne imod den skræk, en ødelæggende epidemi kan fremkalde. Mit søde krimi-gys blev nu omringet og kvalt af en Corona-realitet, som ikke bare ligger på lur i de mørke kroge, men som tager sig den frihed at smitte over en bred kam og i øvrigt se stort på, hvem du er, og hvor du er.
> Reserver Døden i Venedig eller lån den på eReolen (både ebog og lydbog)
> Reserver Nemesis (findes ikke på Ereolen)
Så for at holde sygdomsskrækken fra døren kaster jeg mig nu over den næste krimi. Dén kan heldigvis lukkes og lægges væk, når den har gjort, hvad den skulle – nemlig, at gøre mig bange.