Marias Klumme
2023:03
Nem at narre?
Der er nogle, der siger, at man bliver klogere med alderen. Og så er vi en hel del, der udmærket godt ved, at dét er en sandhed med en mængde modifikationer. På visse områder vil man ligefrem opdage, at man gradvist bliver dummere, og på andre er det bare som om, man er stagneret, hvilket måske trods alt er bedre end et decideret tilbageskridt.
I hvert fald må jeg konstatere, at jeg til stadighed lader mig besnære af bogtitler, som indirekte lover mig noget, jeg godt kunne tænke mig. (Og her vil jeg godt lige indskyde, at det IKKE handler om slankebøger a la ’Sund hverdag – tab dig uden kur’, ’Bikiniklar med 5:2 - tab dig 5 kilo på 4 uger’ eller ’Slank på 6 uger med hypnose’. Jeg siger ikke, at de ikke virker, men når man som jeg har hang til bagværk og øl og stillesiddende sysler, ved jeg godt, at dét slag er tabt på forhånd.) Næ, den titel, jeg faldt for forleden, lovede mig sådan ”bare”, at jeg ved at rydde op samtidig kunne få styr på mit liv. Det lød sgu nemt, syntes jeg, så jeg lånte selvfølgelig bogen, der hedder ’Ryd op og få styr på dit liv - guide til overblik, orden og ny energi’.
> Lån 'Sund hverdag'
> Lån 'Bikiniklar med 5:2' på bibliotek.dk
> Lån 'Slank på 6 uger med hypnose'
> Lån 'Ryd op og få styr på dit liv'
Den dag jeg så besluttede at tage fat på bogen, som altså først skulle lede mig i retning af noget oprydning og senere et liv i sus-og-dus, var den… væk. Hvilket vel egentlig er meget sigende for hele situationen. Efter lidt søgen fandt jeg den dog på klaveret mellem en stak aviser og andre skrivelser. Så langt, så godt.
Fuld af gå-på-mod begyndte jeg så at læse i bemeldte bog, hvor jeg indledningsvis blev bekendt med, at der findes flere former for rod. De to hovedkategorier hedder ’Hverdagsrod’ (herunder hører vist nok bl.a. den stak aviser, som bogen havde gemt sig i) og ’Skrab-sammen-rod’. Og vil I tænke jer: Som et eksempel på skrab-sammen-rod skriver forfatteren følgende: ”Det kan være hylder fyldt med bøger, som vi ikke har åbnet i årevis og sikkert aldrig får læst igen…” Okay. I så fald er jeg så afgjort skyldig i skrab-sammen-rod… også selvom jeg årligt trimmer min bogbestand. Men det kunne da aldrig falde mig ind at stryge bogreolerne bare fordi, jeg ikke har åbnet alle bøger for nylig.
Således overbevist om at det nok var meget klogt, om jeg tog bogens visdom med et gran salt, bladrede jeg videre. Og i kapitlet, der lovede mig en rar og ryddelig spisestue, måtte jeg endnu engang forbløffes. For efter at have ryddet både op og ud i dette specifikke rum, opfordredes man til dels at købe en dekorativ bordløber og dels at fylde sin barvogn op. Undskyld mig… Bordløber? Og barvogn? Jeg kunne aldrig drømme om at købe en bordløber (og var det ikke også meningen, at man netop IKKE skulle blive ved at anskaffe sig flere ting?) for slet ikke at tale om en barvogn! Men bogens forfatter fik det nu også til at lyde som om, at sådan én har da alle i forvejen.
I skrivende stund har jeg endnu ikke afgjort, om jeg får noget ud af den her bog, men jeg er begyndt at tvivle. Ovenstående eksempler, vil jeg mene, kan koges ned til følgende fyndord: Kassér dine bøger og drik dig fuld bagefter. Og når du så fortryder og sidder der med tomme bogreoler og er blevet sentimental af de mange sjusser fra den velassorterede barvogn, kan du tørre øjne med din nye bordløber.
P.S. Bogen er vist amerikansk. Det forklarer måske en del. Hvad ved jeg.