Kultur og Corona
I skrivende stund, som nærmere betegnet er dagene midt i marts år 2020, sidder Deres samvittighedsfulde og pligtopfyldende klummeskribøse, som så mange andre danskere, hjemme hos sig selv. Heldigvis er det for mig muligt at arbejde hjemmefra, så her ligges der ikke på den lade side. Til gengæld – og det er faktisk temmelig positivt – er der i langt højere grad både tid og rum til fordybelse, som ellers ofte er en mangelvare. Der er altid deadlines, der skal overholdes og ting, der skal tages stilling til en fart, men nu er det som om, hele verden har skruet ned. Den del af corona-pestilensen, beklager jeg personligt ikke, men jeg har jo på mange måder også mit på det tørre. Dét er en helt anden snak. Og jeg er klar over mit held og er taknemmelig for det.
Men hvorom alting er: Vi skal blive hjemme. Fra alt! Det har bl.a. betydet, at en weekend i verdens bedste by, Lund, (lad mig her lige understrege, at disse klummers indhold altid kun er et udtryk for skribøsens helt personlige meninger og opfattelser) ikke lod sig gennemføre, ligesom et planlagt teaterbesøg, en biograftur og en koncert heller ikke blev realiteter. Alt det overlever jeg naturligvis. Kultur er jo, dybest set, en udsøgt (men dog helt nødvendig!) luksus, som vi er nogle, der ynder at vælte os i, når lejligheden byder sig. Det gør den så ikke lige i disse dage.
Helt roligt og tilbagelænet stregede jeg mine sociale og kulturelt betingede aftaler ud i kalenderen og kunne dermed til min store tilfredshed konstatere, at der var masser af tid herhjemme til fx at læse. Og dét er jo min hovedhobby, så det godtede jeg mig lidt over – et par sorgløse sekunder, indtil rædsels gru gik op for mig: Jeg var løbet tør for krimier! For fanden da osse!! Jeg havde netop afsluttet ’Dvale’ af Camilla Grebe, og det var altså den sidste ikke-læste krimi, der befandt sig i mit hjem. Nu var gode råd virkelig dyre.
> Lån Dvale
Her skal det lige indskydes, at krimier egentlig ikke er mit primære læsestof, da jeg samlet set læser langt flere ’almindelige’ romaner, men jeg har som regel en krimi i gang sideløbende med alt det andet – og nu så det så pludselig ud til, at jeg skulle undvære dén del af mit læsende virke i jeg-ved-ikke-hvor-lang-tid! Men nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde og tænke sig om, og så slog det mig: I mit hood findes der et af de her vidunderlige bog-bytter-skabe, hvor alle og enhver dels kan sætte bøger, de gerne vil give videre, og dels frit kan forsyne sig med de bøger, som allerede står der. Der var ikke et sekund at spilde – jeg måtte hen til det skab. Og dét i en vis fart.
Heldigvis havde jeg et par dage før foretaget den årlige trimning af min egen bogbeholdning, hvilket havde resulteret i en 7-8 bøger, som jeg gerne ville indlemme i bogbytteskabets udvalg. Så med de bøger i en pose og det lange ben foran, storkede jeg med stormskridt mod omtalte skab, der er placeret ved Kvickly på Skibhusvej i Odense – hvis nogen skulle være interesseret.
Udbyttet blev – foruden at jeg jo selv blev befriet for de bøger, jeg havde medbragt til det fælles mini-bibliotek – ’Bortført’ af Karin Slaughter, ’Portræt af døden’ af Julie Hastrup og ’I denne stille nat’ af Mari Jungstedt. Jeg har aldrig tidligere læst noget af nogen af de tre forfattere, men allerede på nuværende tidspunkt, hvor jeg kun så småt er gået i gang med den første, har de faktisk gjort, hvad de skulle – nemlig beroliget en desperat sjæl. Og lad dette være en opfordring til at bruge og støtte de efterhånden flere og flere bogbytteskabe, der findes rundt omkring. Også når vi kommer om på den anden side af corona-bjerget.
> Lån Bortført
> Lån Portræt af døden
> Lån I denne stille nat
