Jeg er lige på biblioteket
Det sker – ikke så sjældent, endda – at folk spørger, om det ikke er utroligt dejligt at arbejde på et bibliotek. Og jeg svarer i tråd med sandheden som regel: Jo! Og det er det af flere gode grunde, men det er ikke om dem, denne klumme skal handle. Derimod drejer den sig om den pris, man som biblioteksansat må betale, og som jeg nu i 11 år har døjet med: Jeg ”går” jo ikke længere på biblioteket. Altså, som gæst, besøgende, låner eller hvad vi nu vælger at kalde det. Og dét savner jeg! Helt oprigtigt.
Jeg kan blive helt misundelig på dem, der, hvis de f.eks. besvarer et telefonopkald, mens de er her, kan sige: ”Jeg er lige på biblioteket.” Det er jeg jo sådant set også, men jeg er her jo som udgangspunkt fordi, det er min arbejdsplads. Og dét kimser jeg som sagt ikke af, for det betyder i sagens natur, at jeg får løn for at være her. Men det betyder samtidig, at jeg kommer her ret ofte (som i ”næsten hver dag”), og at min tilstedeværelse er forbundet med en form for ansvar. Jeg har opgaver, jeg skal løse og tage mig af. Opgaver, jeg virkelig holder meget af, men som altså gør, at jeg ikke bare kan læne mig tilbage og gå rundt og glo mellem bogreolerne, som jeg kunne før august 2008.
Den velmenende ville nu sikkert råde mig til at besøge andre biblioteker i min fritid. Her kunne jeg så gå rundt og glo, hvis det var det, jeg ville. Men ved du hvad: Det har jeg faktisk prøvet. Og det ER ikke det samme. For selvom biblioteker kan være vidt forskellige, så er de immervæk stadig bogsamlinger (blandt meget andet, men nu er det altså stadig mest bøgerne, jeg personligt er interesseret i), og mange bøger på ét sted er i skrivende stund lig med: Min arbejdsplads.
Nu skal det endelig ikke forstås sådan, at jeg er parat til at opgive mit gode job bare for at få lov til at være almindelig låner på et bibliotek – slet ikke! Men I skal vide, kære lånere, at jeg misunder jer, hver dag I kommer ind og fx lægger vejen forbi nyhedshylden. Eller lige skimmer hvad der står på reolen med Kvik-lån, hvor de hotteste titler er repræsenteret. Hvor glade I bliver, når I finder dén bog, I lige søgte efter og glæder jer til at tage med hjem og læse. Og hvor tilfredse I ser ud, når I går igen med flere bøger i posen, end I egentlig havde regnet med – fordi de jo kan byttes kvit og frit, når de er læst. I heldige asener!