Nye nyheder med visse udfordringer
Lad det bare være sagt med det samme: Jeg ser yderst sjældent nyheder i TV. Af flere gode grunde. Men da jeg i uge 7 ferierede i en lejlighed, hvori der befandt sig et TV, som fra tid til anden blev tændt, havde jeg den særdeles spektakulære oplevelse at se nyheder. Og dét i en form jeg aldrig har set magen til. Det har gjort så uudsletteligt et indtryk på mig, at jeg kun kan komme overens med min oplevelse ved at sætte ord på den. Og de kommer så her.
Der gik, så vidt jeg husker, adskillige sekunder, før jeg blev klar over, at det rent faktisk var dagens nyheder, jeg var i færd med at lade mig underholde af. På skærmen optrådte nemlig en kvindelig studievært i fuld figur. Nydelig dame. Med passende fagter og gebærder meddelte hun dagens hotteste news – flankeret af diverse illustrationer så som billeder og smart grafik oven i hinanden. Alt sammen for (formoder jeg) at tydeliggøre indholdet af nyheden. Så vidt jeg husker, var både billede, grafik og ind imellem også damen i bevægelse, og jeg havde mit hyr med at finde ud af, hvor jeg skulle lade mit hårdtprøvede blik hvile.
Før jeg fik set mig om, kom der sørme en mandlig vært valsende ind fra venstre. (Min venstre, i parentes bemærket.) Også han optrådte naturligvis i sin fulde størrelse, og et øjeblik forventede jeg, at de to ville kaste sig ud i en dans. Det var nu ikke derfor, han var kommet, viste det sig. Han skulle meddele seerne nyheder fra sportens verden, og det hverv kastede han sig med stor ildhu straks ud i. Kvinden på sin side gjorde nu sit for at finde en grimasse, der kunne passe. Hun stod jo stadig der, selvom det nu var ham, der havde ordet. Med let løftede øjenbryn, der sandsynligvis skulle tydes som noget i retning af ”nå-da-da” eller ”der-kan-man-bare-se”, og diskrete, men dog underbyggende, bevægelser med hovedet, fik hun nu tiden til at gå, indtil det igen blev hendes tur til at sige noget.
Ind imellem blev der også transmitteret båndede indslag, og her havde man valgt at pryde skærmbilledet med logoer i tre af billedets fire hjørner. I midten kunne jeg dog ane en mand, der skulle sige noget om… noget.
Ydermere blev visse indslag krydret med spidsfindige teasers, der, hvis man ville have historien i sin fulde længde, afrundedes med en opfordring til, at man klikkede ind på en eller anden hjemmeside eller app eller hvad-ved-jeg. Med andre ord: En opfordring til omgående at kaste sig over en ANDEN skærm end TV-apparatets. Min forvirring var, som I måske aner, total.
Hvad dagens nyheder handlede om, har jeg ikke den ringeste anelse om. Jeg blev ikke efterladt klogere, men i høj grad eftertænksom: Hvad var egentlig meningen? Var alt det her, jeg lod mig forstyrre af, sat i værk for at gøre nyhedsudsendelsen mere spændende, levende, vedkommende, spiselig? Jeg aner det ikke. Blot kunne jeg konstatere, at jeg har fundet endnu en grund til at undgå nyhedsudsendelserne – de er simpelthen for krævende og udmattende for mig.