Når det regner, får man...rim?
Jeg husker det, som var det i går: Første gang mit barn opdagede – SERIØST (et ord hun er storforbruger af nu i en alder af 13) opdagede – at rim kan noget. Hun var 2 år og sad ved spisebordet i vores daværende lejlighed. Jeg stod ved håndvasken i køkkenet og havde ryggen til hende, da jeg (af årsager jeg trods alt ikke længere husker) fremsagde det dejlige, udødelig rim om den stakkels Birgitte Bergøje, der som bekendt pludselig rammes af smerter i sit ene øje. Hun forsøger sig først med både tjære og fløde, inden blæk viser sig at være den rette kur. (Lad mig lige indskyde: Kids – do NOT try this at home!)
> Lån bog med Birgitte Bergøje
Nå, men hvorom alting er: Jeg sagde altså rimet, og da det var til ende, vendte jeg mig om og så på barnet. Hun sad og formelig stirrede på mig med store øjne, som havde jeg optrådt med noget fuldkommen usædvanligt og spektakulært. Og efter et øjeblik i total stilhed hviskede hun lige så stille: ”Sig det igen.”
Hvad det helt præcist var, der skete, har jeg ikke kompetencer til at udtale mig om, men noget skete i hvert fald. Måske en ny fornemmelse af sproget. En opdagelse. En personlig landvinding. Et menneskeligt gennembrud. Eller måske lød det bare sjovt. Og dét tror jeg netop er humlen ved denne hændelse: Det var lyden, barnet reagere på – og ikke den gruopvækkende historie om frøken Bergøje.
Ovenstående episode fik mig til at tænke på noget, jeg stødte på i ”Den afrikanske farm” af Karen Blixen, som jeg læste for flere år siden. Blixen siger et eller andet, der rimer, til nogle afrikanere, som lytter andægtigt. Og efterfølgende beskriver de indfødte deres oplevelse som om, at hun ”talte som regn”. Jeg husker det kun (indskudt bemærkning: læsere af mine tidligere klummer vil vide, at jeg husker rasende dårligt, når det kommer til noget, jeg har læst, så det er ret enestående, at jeg nu så skråsikkert refererer til noget, jeg har læst for rundt regnet en dekade siden) fordi, jeg syntes, det var så klogt sagt. Rim lyder som regn!
> Lån Den afrikanske farm
Desværre kan jeg ikke på stående fod underbygge min påstand ved at henvise til det rette tekststed i ”Den afrikanske farm”, men jeg mener altså, at det var nogenlunde sådan, det foregik. Ellers må I korrekse mig.
Også Danmarks største digter (i Deres ydmyge klummeskribøses optik), C. V. Jørgensen, har sat ord på sammenhængen mellem rim og regn. Omkvædet i ”Skygger af skønhed” fra albummet ”Sjælland” lyder nemlig som følger:
Det rimer & det regner
Med minder om fravær i flæng
øjeblikket falmer & blegner
Som dage uden sammenhæng
Som nætter i harmonikaseng
Og dén la´r vi lige stå et øjeblik…………..
> Lån Sjælland via bibliotek.dk