Tosca
Musikbibliotekar Dorte Søndergaard laver en pædagogisk gennemgang af de operaer, der bliver vist i Panorama-Biografen på KulturØen.
Giacomo Puccini (18581924)
Puccini familien var i mange generationer musikere, hovedsageligt inden for kirkemusik. Også Giacomo startede sin karriere som organist og komponist af kirkemusik, men blev efter at have set "Aida" i 1878 overbevist om, at det var operaer han skulle skrive. Han rejste til Milano og studerede ved konservatoriet. Hans første to operaer "Le Villi" (1884) og "Edgar" (1889) blev ikke de store succeser, men med "Manon Lescaut" (1893) kom hans gennembrud som tidens store italienske operakomponist.
Han havde her valgt et mere realistisk og naturalistisk miljø, hvor handlingen er om almindelige mennesker. Fulde af følelser, lidelser, død og voldsomme begivenheder. Meget italiensk med stor lidenskab. Musikken er smægtende og med en lyrisk tone som noget helt specielt. Også i hans senere operaer er musikken et hav af raffinerede og pragtfulde orkesterklange og virtuose, underskønne sang stemmer. Han er komponisten bag de store operaer "La Bohème", "Tosca", "Madame Butterfly" og "Turandot".
Puccini selv levede et liv med mange kvinder, jagt og hurtige biler. Desuden var han kæderyger og døde af strubekræft den 29. november 1924.
Om operaen
Puccinis store melodrama "Tosca" viser komponistens store evner til musikalsk personkarakteristik. Forlægget for "Tosca" var et skuespil med samme navn af Sardou, som byggede på virkelige personer og virkelige steder. Librettisterne Luigi Illica og Giuseppe Giacosa omarbejdede skuespillet flere gange inden Puccini var så tilfreds, at han ville begynde at komponere musikken.
Personer
Floria Tosca, sangerinde - sopran
Mario Cavaradossi, kunstmaler - tenor
Baron Scarpia, politichef - baryton
Cesare Angelotti, frihedskæmper - bas
Sacristan - baryton
Spoletta, politispion – tenor
Sciarrone, gendarm - bas
Handlingen
1. akt: I kirken Sant'Andrea della Valle i Rom. Juni 1800. Den politiske fange Angelotti er flygtet fra fængslet og skjuler sig nu i kirken. Sacristangår sin runde og kigger på det billede, som kunstmaleren Cavaradossi er ved at male. Han synes han genkender Madonnas træk fra en kvinde, som ofte kommer og beder i kirken. Maleren selv kommer ind i kirken, og da Sacristan er gået, giver Angelotti sig til kende for Cavaradossi, som straks lover at hjælpe ham med flugten. Ind i kirken træder nu sangerinden Flora Tosca, Cavaradossis elskerinde. Hun bliver jaloux, da hun ser maleriet, men han får formildet hende og sender hende ud af kirken igen.Angelotti aftaler med Cavaradossi, at han kan skjule sig i dennes villa. Så snart begge mænd er ude af kirken, dukker Sacristan op med det jublende budskab, at Napoleon er blevet besejret i et slag. Kirkens børnekor slutter sig til ham i den løsslupne glæde, men afbrydes brat, da politichef Scarpia pludselig står i kirken på jagt efter Angelotti. Han og hans mænd leder efter spor i kirken og finder en vifte. Tosca vender tilbage til kirken og Scarpa bruger viften til at vække hendes jalousi. Hun styrter nu hjem til Cavaradossi for at afsløre ham, mens Scarpas folk skygger hende.
2. akt: Samme aften i Scarpas rum i Palazzo Farnese. Cavaradossi er anholdt og er nu i forhør i et nabolokale. Imens er en kantate ved at blive opført på den anden side af gården med Tosca som sangerinde. Da kantaten er slut, bliver Tosca bragt over og Cavaradossi bragt ind. Han beordrer hende til ikke at røbe noget, men da hans fortvivlede skrig under tortur i nabolokalet bliver for meget for hende, røber hun Angelottis skjulested. Scarpa har endnu et trumfkort i ærmet. Cavaradotti har afsløret sine republikanske sympatier og skal derfor henrettes, medmindre Tosca giver sin krop til Scarpa, så kan de skyde ham med løst krudt. Tosca indvilliger i planen, men vil også have et pas med frit lejde ud af Rom for hende og Cavaradossi. Hun får sit pas, men da Scarpa vil have sin "betaling", stikker Tosca en kniv i brystet på ham.
3. akt: Kort før daggry på toppen af Castel Sant'Angelo. Cavaradossi gør sig klar til at møde døden og skriver et brev til Tosca. Men Tosca selv dukker op og fortæller ham om hele intrigen med den fingerede henrettelse. Pelotonen møder op, og da skuddene lyder, falder Cavaradossi naturtro om. Først da soldaterne er gået, går det op for Tosca, at Scarpa har narret hende, og at Cavaradossi virkelig er død. I det samme kommer Scarpas mænd, de har opdaget mordet på deres chef og vil arrestere Tosca. Men for sent - hun kaster sig i døden fra borgens tag.